29. november 2025

Hvad er kiku?

Kiku (菊) er det japanske ord for chrysanthemum. Chrysanthemum er Japans nationalblomst og har gennem historien spillet en vigtig rolle i kunst, kejserlige emblemer og daglig brug. Blomsten symboliserer efterårets komme, foryngelse, styrke og lang levetid. I Japan findes der over 100 forskellige typer chrysanthemum i et væld af farver, hver med deres betydning. Hvide chrysanthemum symboliserer sorg, mens røde repræsenterer kærlighed.

Kejserlige segl chrysanthemum kiku
Kejserlige segl med kiku som motiv

Chrysanthemum blev oprindeligt importeret fra Kina som medicin i Nara-perioden (710-793). I Heian-perioden (794-1191) begyndte kejserfamilien at tilbede blomsten, da de troede, at den kunne forlænge livet. Senere, i Kamakura-perioden (1192-1333), blev chrysanthemum et symbol på kejserfamilien. I 1869 blev kiku med 16 blomsterblade det officielle emblem for den japanske kejserfamilie. Chrysanthemum-tronen er også det officielle navn på kejserens trone.



Chrysanthemum i japansk kultur

I Edo-perioden (1603-1867) begyndte man for alvor at dyrke chrysanthemum. Flere arter blev udviklet, og kiku blev en populær stueplante. Gartnere i Edo (nuværende Tokyo) skabte dukker, kiku ningyo, hvor chrysanthemum-blade blev brugt til at fremstille tøj og dekorationer.

Yushima Tenmangu-helligdommen i Tokyo er et af de steder der stadig afholder udstillinger med kiku ningyo. En af de mest berømte chrysanthemum-udstillinger afholdes i Shinjuku Gyoen-parken i Tokyo i de første par uger af november. Her bliver både udstillet enkeltstående chrysanthemumplanter og mere kunstfærdige dekorationer.

Chrysanthemum-motivet er udbredt i japansk tekstilkunst, især på kimonoer. Det bruges også på brugsgenstande som kokeshi-dukker og i traditionelt håndværk som keramik og lakkunst.

Den berømte haiku-digter Basho skrev mange digte om kiku hvilket understreger blomsternes poetiske betydning i japansk litteratur:

chrysanthemum’s scent
in the garden a worn-out sandal
just the sole

drinking morning tea
the monk is peaceful
the chrysanthemum blooms

while growing thin
without a reason
the chrysanthemum bud

I populærkulturen ser man ofte kiku afbildet i anime, manga og japanske film hvor blomsten symboliserer ære, tapperhed og evig skønhed. Særligt i historiske dramaer og samurai-fortællinger bruges blomsten som et visuelt symbol på kejserlig autoritet.



Chrysanthemum i japansk gastronomi og medicin

Ud over sin æstetiske og symbolske værdi bruges kiku også som en spiselig blomst i Japan. Blomsterne bruges i madlavning hvor de fx blancheres og serveres med eddike som “kikka no ohitashi“. Små gule chrysanthemumblomster bruges også til sashimi hvor kun kronbladene spises.

Chrysanthemum har også fundet vej til den japanske tekultur. Kiku-cha, en te brygget med chrysanthemumblade, er kendt for sine afslappende og helbredende egenskaber. Den bruges ofte i traditionel medicin til at lindre stress og forbedre immunforsvaret.


Links til videre læsning

Udenlandske sider

Kusuyama – artikel om kiku’s symbolik
Wikipedias artikel om Chrysanthemum tronen