Træer og blade har en fremtrædende plads blandt de japanske wagara-motiver. Fyrens stedsegrønne nåle forbindes med langt liv og nytår, mens tempeltræets gule blade og den japanske løns røde løv hører til efterårets tydeligste billeder. Kejsertræet har fået en særlig rolle gennem heraldik og officiel symbolbrug, og andre træmotiver indgår i større lykkevarslende kombinationer.
Stedsegrønne og lykkebringende motiver
Stedsegrønne planter fik en særlig plads i japansk billedsprog fordi de bevarer deres grønne farve gennem vinteren. Fyr og tachibana forbindes derfor med blandt andet langt liv og vedvarenhed, mens shōchikubai samler flere planter i en gammel østasiatisk komposition der i Japan blev et vigtigt lykke- og festmotiv.
Matsu 松 · fyr
Matsu er fyr og et af de mest etablerede lykkebringende plantemotiver i Japan. Fordi fyr bevarer sine grønne nåle gennem vinteren, blev træet forbundet med stærk livskraft og langt liv. Forbindelsen mellem fyr, lykønskning og ønsket om et langt liv kan følges langt tilbage i japansk digtning.
Fyr spiller også en vigtig rolle ved nytåret. I kadomatsu placeres fyr sammen med blandt andet bambus ved indgange som markering af at hjemmet er gjort klar til at modtage nytårets guddom. Det er derfor ikke tilfældigt at matsu optræder hyppigt i festlige og lykkevarslende mønstre.
Som wagara kan hele træet gengives med en knudret stamme og en karakteristisk bred krone, men motivet kan også reduceres til grene og nåle. Fyr indgår desuden i en række sammensatte motiver, ikke mindst shōchikubai.
Matsuba 松葉 · fyrrenåle fra fyr
Matsuba betyder fyrrenåle og er en mere grafisk udgave af matsu-motivet. I stedet for hele træet gengives nålene som små lineære figurer der kan ligge spredt over stoffet eller samles i regelmæssige gentagelser.
Forbindelsen til fyr gør at matsuba kan indgå i den samme lykkevarslende billedverden som matsu, men fyrrenålen behøver ikke tillægges en særskilt symbolsk betydning hver gang den optræder. Som tekstilmotiv er dens enkle form mindst lige så vigtig.
Matsuba kan også indgå i sammensatte efterårsmotiver hvor nålene blandes med faldne blade og andre elementer. Her fungerer de som små mørke linjer der skaber kontrast til større bladformer.
Tachibana 橘 · tachibana-citrus
Tachibana er en stedsegrøn citrus der i japansk kunst gengives med blanke blade, hvide blomster og runde frugter. Motivet har en lang historie og findes blandt andet på kosode og andre tekstiler fra 1500- og 1600-tallet.
I den japanske fortælletradition blev tachibana knyttet til en frugt fra et mytisk land forbundet med evighed. Derfor udviklede planten sig til et lykkevarslende motiv med associationer til langt liv og evig ungdom. I nogle historiske sammenhænge forbindes den også med ønsket om at slægten må fortsætte.
Tachibana kan gengives som et helt lille træ eller som grene med blade, blomster og frugter. Det stedsegrønne løv gør motivet mindre bundet til én bestemt årstid end mange af de blomstrende plantemotiver. Tachibana bruges også som en del af hårpynten til en maiko
Shōchikubai 松竹梅 · fyr, bambus og blommeblomst
Shōchikubai samler fyr, bambus og blommeblomst. Kombinationen har rødder i den kinesiske billedtradition kendt som vinterens tre venner. De tre planter bevarer eller viser deres livskraft gennem vinterkulden på forskellige måder: fyren forbliver grøn, bambussen fortsætter sin oprette vækst, og blommeblomsten blomstrer mens kulden endnu mærkes.
I Japan blev kombinationen et udbredt lykkevarslende motiv og forbindes især med festlige sammenhænge og nytåret. Planterne kan gengives som en samlet gruppe eller reduceres til enkelte grene, nåle, blade og blomster der tilsammen gør trioen genkendelig.
Matsu, take og ume bruges også uden for billedkunsten som traditionelle betegnelser for tre kvalitetsniveauer, blandt andet på visse japanske restaurantmenuer.
Bambus findes under take, mens blommeblomst beskrives under ume
Blade, emblemer og efterårsmotiver
Kiri 桐 · kejsertræ
Kiri er kejsertræ og et af de mest kendte emblematiske plantemotiver i Japan. Træets store blade og oprette blomsterstande blev stiliseret til kiri-mon som gennem historien har været anvendt både ved hoffet og af samuraier.
Der findes mange kiri-mon-varianter. Blandt de bedst kendte er former hvor blomsterne i de tre oprette blomsterstande ordnes 5-3-5 eller 5-7-5. Paulowniaemblemet har bevaret sin officielle betydning, og en kiri-form anvendes fortsat af den japanske regering i forskellige officielle sammenhænge.
Kiri optræder desuden ofte sammen med hōō – den østasiatiske føniksfugl. Kombinationen har en lang historie i østasiatisk kunst og findes også på bevarede japanske tekstiler, lakarbejder og andre kunsthåndværksgenstande.
Ichō 銀杏 · tempeltræ
Ichō er tempeltræ. Det karakteristiske vifteformede blad gør træet særligt velegnet som grafisk motiv. Bladene kan stå enkeltvis, gentages over hele fladen eller gengives som faldende efterårsløv.
Tempeltræets blade bliver klart gule om efteråret, og ichō fungerer derfor naturligt som efterårsmotiv.
Træet har også fået en fremtrædende moderne forbindelse til Tokyo. Tempeltræet blev i 1996 udpeget som Tokyos officielle storbytræ. Tokyos grønne symbolmærke fra 1989 består officielt af tre ens buer med bogstavet T skjult i formen. Buerne minder samtidig om et ginkgoblad.
Momiji 紅葉 · japansk løn
Momiji gengives ofte gennem de karakteristiske fligede blade fra japansk løn. Når bladene skifter fra grønt til gult, orange og rødt, bliver de et af de tydeligste billeder på det japanske efterår og et naturligt modstykke til forårets kirsebærblomster.
Bladformen er så markant at den kan gengives som en enkel kontur og stadig være genkendelig. På tekstiler findes momiji både som blade på grene, som spredte efterårsblade og i kompositioner hvor bladene føres med strømmende vand.
En klassisk kombination er ahornblade på Tatsuta-flodens vand. Tatsuta-floden blev gennem klassisk japansk digtning berømt for sit efterårsløv, og kombinationen af røde blade og rindende vand udviklede sig til et genkendeligt motiv på blandt andet tekstiler, lakarbejder og stencils.
Fukiyose 吹寄せ · sammenblæste blade og nåle
Fukiyose betyder omtrent noget der er blæst sammen. Som motiv viser det blade, nåle og andre planteelementer samlet som om vinden har ført dem sammen på jorden. Det er en sæsonpræget komposition der samler forskellige dele af efterårets planteliv i ét mønster. De spredte og overlappende elementer giver indtryk af vind og bevægelse.
Fukiyose kan blandt andet rumme blade fra japansk løn, blade fra tempeltræet og fyrretræsnåle.