Kawara | Hanafubuki.dk - japansk kunsthåndværk, kultur og historie

3. marts 201917. august 2022

Kawara (瓦屋根) er en traditionel japansk tagsten lavet af tegl. Tagsten kom til Japan fra Kina via Korea samtidig med buddhismen og den buddhistiske arkitektur i det 6. århundrede.

Et af de første steder hvor man ved at tagsten blev brugt var til Asukadera-templet syd for Kyoto. Templet blev opført i 596 og består nu af forskellige mindre bygninger fra 1600- og 1800-tallet. Tagstenene fra templets opførelse eksisterer ikke længere. Tagstenene til templet blev lavet under ledelse af 4 teglmagere der var udsendt fra Korea.

De japanske håndværkere begyndte snart selv at fremstille kawara der blev brugt til templer, men også til overklassens huse og til nogle få almindelige beboelseshuse. I løbet af Edo-perioden begyndte man beklæde borgernes huse i det tætbefolkede Edo (nuværende Tokyo) med tagsten i tegl da de var brandsikre.

Fremstilling

Kawara-tagsten laves ved at blande flere forskellige typer af tørret, pulveriseret jord for at opnå det rette lerindhold sammen med vand. Resultatet er en fast men alligevel smidig ler. Den våde ler formes traditionelt i hånden og presses ned i træforme for at opnå den ønskede størrelse og form. En form for banketræ i træ bruges til at glatte overfladen i leret før det lægges til tørring i flere dage. Efter tørringen stables tagstenene i en ovn og brændes ved 1130 C i omkring 13-16 timer. Den lange brændingsperiode sikrer at tagstenene får den rette hårdhed. I gamle dage foregik brændingen manuelt, men nu bruger man elektriske ovne. Man eksperimenterer også med nye former for kawara der f.eks. er velegnede til genbrug eller til solcellepaneler

hokusai_imado_no_sato kawara — Træsnit af Katsushika Hokusai fra omkring 1802. Landsbyen Imado (Imado no sato) hvor der laves kawara-tagsten

Ibusi-kawara (‘røget tegl’) er navnet på den typiske grå tagsten som ses overalt på templer, beboelseshuse mm. Den grå farve stammer ikke fra glasering, men fra kulstoffet i brændingsprocessen. Glaserede tagsten – yūyaku – laves også i Japan, men er ikke så almindelige.

Omkring 50% af alle tagsten på japanske huse er lavet af tegl. Et af de største områder for kawara-produktion er i Mikawa-distriktet (tidligere kaldt Sanshu-regionen) i Aichi-præfekturet. Her har man produceret tagsten siden slutningen af 500-tallet. Sanshu-kawara sammen med Sekishu-kawara fra Shimane præfekturet og Awaji-kawara fra Hyogo præfekturet er de tre største producenter af kawara i Japan.

Typer af kawara

Der findes mange forskellige typer af kawara hvor den meste typiske er den bølgeformede namihiragawara (nami=bølge) der lægges forskudt oven på hinanden eller namimarugawara, en halvcylinderformet tagsten der lægges i par, en der vender opad og en der vender nedad.

Helt flade kawara kan bruges til tage eller mure som del af et såkaldt namako-kabo design. De enkelte kawara lægges her i et diagonalt gittermønster og sømmes fast i hjørnerne. Mellemrummene mellem tagstenene fyldes med kalkgips for at lave en brandsikker afslutning.

Tagsten brugt til afslutning f.eks. nokimarugawara er mere detaljerede og har ofte et geometrisk mønster eller motiv som et familieemblem (mon).

Onigawara er en særlig ornamenteret variant af kawara som bruges som afslutning af tagryggen i hver ende. Disse tagsten forestiller en dæmon (oni) eller et frygtindgydende væsen og holder i følge den japanske overtro onde onder væk. Onigawara findes især på buddhistiske templer.