maruyama_parken

Maruyama-parken

Udgivet i Kansai-regionen, Kyoto
10. oktober 2023

Maruyama-parken (円山公園) i Kyoto er et af byens mest populære steder at se kirsebærtræerne blomstre om foråret og holde picnic (hanami). Parken ligger lige ved siden af Yasaka-helligdommen i Higashiyama-området. I midten af parken er der en lille sø med en stenbro man kan krydse. Her står et stort shidarezakura-kirsebærtræ (hængende kirsebærtræ, Prunus pendula) som bliver oplyst om aftenen i april måned.

Der er bænke og borde placeret rundt omkring, så parken er et oplagt sted at holde et hvil. Der er også et par boder og småcafeer der sælger drikkevarer, is mm.

Billedet øverst: Cop. Patrick Vierthaler


Adresse
463 Maruyamachō, Higashiyama-ku, Kyoto, 605-0071

Kort

Transport

Tag bus nr. 100 eller 206 fra Kyoto station og hop af på stoppestedet Gion. Gå igennem den store port der fører ind til Yasaka-helligdommen, kryds templets grund og hold til højre. Parken er lige bag.

Der er omkring 20 min.’s gang uden stop fra Kiyomizu dera-templet til parken.