Dejima | Hanafubuki.dk - japansk kunsthåndværk, kultur og historie

9. august 2023

For at forhindre at portugiserne omvendte japanerne til kristendommen beordrede det herskende Tokugawa-shogunat i 1636 at der blev bygget en 1,5 hektar stor vifteformet kunstig ø kaldet Dejima eller Deshima (出島, egl. “udgangsø”) i Nagasaki. Den var forbundet med en bro til fastlandet.

I 1639 blev det forbudt for portugisiske handelssskibe at anløbe en japansk havn pga. et stadig mere anstrengt forhold til shogunatet. Dejima var derfor i en kort årrække forladt. Men i 1641 blev handelsstationen for hollandske Vereenigde Oost-Indische Compagnie flyttet fra øen Hirado et stykke nord for Nagasaki til Dejima. Frem til 1859 gik al kontakt og handel mellem Japan og resten af verdenen gennem Dejima.

Omkring 20 hollændere og andre europæere levede på Dejima sammen med indonesiske og afrikanske tjenere. Dertil kom forskellige japanske embedsmænd, tolke, kokke, vagter mm. Hollænderne levede langt fra et frit liv på øen og var under konstant overvågning af udsendinge fra shougunatet. Så selvom det nok har virket som at være i en form for fængsel, blev hollænderne på Dejima i mere end 200 år. Profitten som handelen med japanerne gav, var for stor til at indstille samarbejdet.

Handelslivet på Dejima havde sin storhedstid i Genroku-perioden (1688-1703) hvor Japan eksporterede guld, sølv og kobber og importerede silke, sukker, medicin og krydderier. I 1689 var kobber fremfor sølv den største eksportvare og stod for omkring 75% af alle handeler.

dejima_nagasaki — 1:15-model af Dejima som det så ud omkring 1820

Hollænderne medbragte også i disse år chokolade, kål, kaffe, øl, tomater, skibsmaling, kløver (som pakkefyld) mm. som var helt nye typer af varer for japanerne.

Den store eksport af naturlige råstoffer gav anledning til bekymring hos shogunatet og i 1715 blev der lavet restriktioner for handelsslivet – kun to hollandske skibe måtte anløbe Nagasaki havn om året.

Det betød en nedgang i handelen men til gengæld en opblomstring i udveksling af vestlig videnskab og lærdom da shogun Yoshimune (1684-1751) ophævede et forbud mod samme. Nagasaki blev snart et samlingssted for japanske videnskabsfolk især læger der var ivrige efter at lære kirurgi fra de europæiske læger på Dejima. Det var også via de europæiske læger at Japan blev introduceret til medicinske opfindelser som stetoskoper og vaccination.

I begyndelsen af 1800-tallet var den internationale politiske situation blevet stadig mere omskiftelig. Frankrig annekterede Nederlandene i 1810 og England overtog kortvarigt i 1811 under Napoleonskrigene kontrollen over Jakarta. Dejima var nu det eneste sted i verden hvor det hollandske flag var hejst. I tre år kæmpede den hollandske regeringsrepræsentant Hendrik Doeff mod engelske krav om at evakuere øen og fortsatte med at bevare Dejima som en handelsstation

I 1815 efter Napoleonskrigene var slut fik Nederlandene deres uafhængighed tilbage (Jakakarta kom igen under hollandsk kontrol i 1816) og Doeff fik en medalje for sit arbejde af den hollandske konge.

Dejima levede herefter en lidt omtumlet tilværelse frem til 1859 hvor den endegyldigt lukkede som handelsstation. Holland havde kortvarigt et konsulat her, men ellers blev Dejima et område hvor udlændinge især europæere slog sig ned fra 1860’erne og frem. Dejima som ø forsvandt langsomt pga. landindvinding da havnen mm. skulle udbygges og i 1904 mistede Dejima endegyldigt sin karakteristiske vifteform og var helt opslugt af Nagasaki by.

Pga. Dejimas store betydning i Japans historie blev stedet allerede i 1922 udråbt som et historisk sted af national betydning. Fra 1950’erne og frem har man været i gang med et langvarigt restaureringsforløb for at genskabe Dejima så originalt som muligt. Man har foretaget flere arkæologiske udgravninger og fundet bla. stenfundamenter, stenvægge, Arita-porcelæn, kinesisk keramik, ben fra fra køer og grise der blev spist af handelsmændene, vin og ginflasker og lerpiber. Alt dette har givet et indblik i hvordan livet var for de hollændere der boede på øen og hvilken type af handel der foregik.

For at tydeliggøre omridset af Dejima som det så ud i Edo-perioden og for at genskabe dele af øens vifteform har man anlagt en voldgrav på den sydlige og vestlige side og bygget stenfundamenter (se billedet øverst) Dejima dækker nu et område på lige under 1 hektar eller 75 x 120 meter.

Den langsigtede plan er genskabe Dejimas vifteform fuldstændig med voldgrave på alle fire sider. Det vil bla. betyde at en flod skal omlægges og en trafikeret vej skal flyttes. De grønne områder på Dejima skal også videreudvikles og området omkring Dejima tilpasses for at skabe et mere sammenhængende bymiljø.