5. marts 2022

Ginki (銀器) er japansk sølvsmedekunst. Sølvtøj i Japan har en lang historie, forskellige brugsgenstande i sølv som f.eks. sakekopper og spisepinde bliver nævnt flere steder i Engishiki som er en bog om love og skikke fra det 10. århundrede.

Mange sølvstykker af høj kvalitet er blandt de skatte der findes i Hōryūji-templet i Nara syd for Kyoto. Hōryūji-skattene består af over tre hundrede værdifulde genstande og kan dateres til det 7. og 8. århundrede. De kan nu ses udstillet i en specialdesignet bygning der er en del af Tokyo Nationalmuseum.

I 1526 blev Iwami Ginzan sølvminen i Shimane-præfekturet opdaget og de næste 400 år frem til minens lukning i 1923 var den en af verdens største sølvminer. På sit højeste i begyndelsen af det 17. århundrede eksporterede Japan omkring 38-40 tons sølv fra minen om året. Iwami Ginzan blev optaget på Unescos Verdensarvsliste i 2007 (se sightseeing info nedenfor).

Den dag i dag produceres der stadig sølvsmedekunst af høj kvalitet i Japan især i Tokyo-området under betegnelsen Tokyo Ginki. Tokyos sølvsmedekunst begyndte i det 18. århundrede hvor sølvsmede kaldet shiroganeshi og kunsthåndværkere af dekorative produkter kendt som kinkoshi skabte en bred vifte af genstande i sølv som f.eks. kamme, hårnåle og dekorative beslag til mikoshi, en form for transportabel shinto-helligdom.

Prægning af guld- og sølvmønter var centreret i Tokyo (Edo) og bidrog væsentligt til at forbedre disse håndværkeres færdigheder. Tokyo var i kraft af sin status som Japans hovedstad et centrum for politik, finanser og kultur og det betød at feudalherrerne var forpligtet til at blive der i lange perioder, og Tokyos sølvsmedekunst udviklede sig med deres protektion.


Kort intro til Tokyo Ginki


Links til videre læsning

Sightseeing info
Oda

Iwami Ginzan sølvminen
694-0305 Shimane, Oda, Omoricho, イ1597−3
Hjemmeside

Kort (Google) – Vandrekort over mineområdet (PDF)

Læs desuden:

Som besøgende er der flere at ting se i området nu: en af mineskakterne kan besøges, der er et besøgscenter, diverse ruiner efter sølvproduktionen, flere helligdomme og et velbevaret hus der tilhørte en købmand der blev rig på sølvhandel (Kumagai-huset). Der er også to mindre grotter (Gohyakurakan) med omkring 500 små statuer af Buddhas disciple med hver deres ansigtsudtryk. De blev lavet til minde om de minearbejdere der døde. Statuerne blev lavet over en 25-årig periode frem til 1766.

Se i nærheden