14. august 2024
Intro

Vil du gerne vide mere om Japan? Så kan du i det følgende finde forslag til litteratur, nyheder, links om Japan, herunder også hvilke dansk-japanske foreninger der findes her i Danmark. Det er ikke en komplet guide, men et forslag til hvor du kan starte din Japan-søgning.

Bøger om Japan

Til at starte med …

Hvis man gerne vil vide noget mere om Japan og planlægger et besøg i besøg i landet, så start med at kigge på disse to bøger på henholdsvis dansk og engelsk. Så er man godt forberedt:

  • Turen går til Japan fra Politikens forlag (seneste udgave) og Japan fra Lonely Planet (seneste udgave).

De danske biblioteker har et stort udvalg af bøger om alle aspekter af det japanske samfund både på dansk og engelsk. Via denne søgning på bibliotek.dk kan du få et overblik.

Danske titler

Blandt de mange titler der kan lånes eller købes kan følgende danske bøger bl.a. anbefales:

  • Tor Tolstrups Det gådefulde Japan (Nicolai, 2013) giver en fin intro til landets historie. Er du interesseret i det lidt mere moderne Japan og dagliglivet i Japan så få fat på bøgerne Yoroshiku : 100 ting, du ikke vidste om Japan og japanerne! (Turbine, 2021) og Seikatsu : japansk hverdag (Turbine, 2017) begge skrevet af Asger Røjle Christensen
  • Film- og teaterinstruktøren Palle Kjærulff Schmidt har skrevet to rejsebeskrivelser i tekst og billeder fra den gamle kejserstad Kyoto: Hvorfor Japan? (Tinok, 2007) og Lidt dybere ind i Japan (Tinok, 2014)
Er du interesseret i det japanske køkken er der flere titler. Kig nærmere på Hanafubuki.dk’s side om Mad og drikke. Her er der links og henvisninger til bøger og artikler under de forskellige ingredienser og i den generelle introduktion om japansk mad – washoku.

Engelske titler

Ud af det enorme udvalg af bøger der findes om Japan, kan følgende serier anbefales. De tager fat på forskellige emner inden for japansk kunst, kultur, kunsthåndværk mm. De er skrevet i et lettilgængeligt sprog og rigt illustreret.

An illustrated guide to …

Tre bøger fra det japanske forlag Tankosha der fortæller om den mere traditionelle del af den japanske kultur.

De er relevante hvis du fx interesserer dig for kimonoer eller hvordan templer og helligdomme er udformet. Bøgerne kan købes via Amazon.

  • An Illustrated Guide To Japanese Traditional Architecture And Everyday Things (Tankosha, 2018)
  • An Illustrated Guide to Japanese Cooking and Annual Events (Tankosha, 2017)
  • An Illustrated Guide To Japanese Traditional Clothing And Performing Arts (Tankosha, 2017)

illustrated guide


Japan in Your Pocket!

En serie af små bøger udgivet af JTB der tager fat på alverdens emner vedr. Japan. Bogen om fx japansk mad kan virkelig anbefales. Titlerne kan købes via Amazon, men det er ældre udgaver. De nyeste udgaver kan som regel kun købes i Japan evt. japanske Amazon. I Japan kan de findes hos velassorterede boghandlere, der har engelske titler på hylden eller fx i museumsbutikker. Tokyo Nationalmuseum har flere af bøgerne i serien i deres museumsboghandel.

1. A Look into Japan
2. Living Japanese Style
3. Eating in Japan
4. Festivals of Japan
5. Must-See in Kyoto
6. Must-See in Nikko
7. A Look into Tokyo
8. “Salaryman” in Japan
9. Who’s Who of Japan
10. Today’s Japan
13. Japanese Characters
14. Japanese Inn and Travel
15. Say It in Japanese

japan in your pocket


Bilingual Guide to Japan

En serie af bøger fra det japanske forlag Shogakukan der også tager fat på forskellige emner om Japan. Bogen om den japanske have fx er en fin introduktion til den del af den japanske kultur. Bøgerne er tosprogede på japansk og engelsk. De fleste af bøgerne kan købes via Amazon.

  • Shinto Shrine (2017)
  • Washoku Seasoning (2017)
  • Buddhist Statuary (2017)
  • Samurai Castle (2017)
  • Japanese Craftsmanship (2019)
  • Japanese Gardens (2019)
  • Ninja (2019)
  • Japanese Pottery (2020)
  • Edo Accessories (2021)
bilingual guide japan

Videoer om Japan

NHK World Japan

NHK World Japan (som svarer lidt til en international udgave af DR) har mange programmer og programserier om Japan der kan ses on demand. Emnerne kan fx være katte, cykelture rundt i Japan, anime og manga, sumobrydning, kultur og kunst i Kyoto, mad og meget andet.

Få et overblik på deres programside.

Links om Japan

Travel Japan

Travel Japan er den officielle side for Japan National Tourism Organization (også kaldet JNTO). Den giver et væld af oplysninger, tips mm. om Japan.

Japan Guide

Japan Guide har samme udgangspunkt som Travel Japan, men er langt mere detaljeret fx i beskrivelserne af de enkelte rejsemål herunder transport mm. Ajourføres konstant. Den kan stærkt anbefales hvis man planlægger en tur til Japan hvad enten det er på ferie, forretningsrejse eller noget helt tredje

dotonbori osaka
Dotonbori-området, Osaka

Japan Living Guide

Japan Living Guide er en mere tværgående guide til landet og hvordan det er at leve i Japan som udlænding. Mange fine artikler om alt mellem himmel og jord.

Web Japan

En meget stor infoside lavet af det japanske udenrigsministerium. Kig nærmere fx på disse undersider:

Japans Fact Sheet oplysninger om geografi, historie, kultur, sprog, religion, samfundsforhold etc.

Nipponica – onlinemagasin om forskellige aspekter af Japan

Japan links

Google Arts & Culture

Onlineudstillinger, features, temaartikler om forskellige aspekter inden for japansk kultur, kunsthåndværk og historie.

Sightseeing

Se mere på Hanafubuki.dk’s side om sightseeing i Japan og turistinformation fra de forskellige byer og naturområder i Japan.

Nyheder

Nyheder om Japan og japanske forhold kan findes mange steder. Herhjemme er Japan i nyhederne en gang i mellem selvom det nok er mere Kina der bliver dækket. BBC, CNN og lign. dækker også Asien og selvfølgelig Japan.

NHK World – JAPAN

NHK World svarer lidt til en international udgave af DR. Et godt sted at følge hvis du vil vide hvad der sker i Japan, men også i resten af Asien. De dækker også resten af verden og selvfølgelig Europa. NHK World er både på nettet, men findes også som nyhedsapp.

NHK World Radio

NHK World Radio sender daglig en blanding af nationale og internationale nyheder på deres onlineplatform og via app.


Japanske aviser på engelsk

The Japan Times

The Japan Times er Japans ældste engelsksprogede avis grundlagt i 1897.

Den udkommer dagligt i en trykt udgave, men findes også online der opdateres løbende. Dele af indholdet online kan kun læses hvis du er abonnent.

The Japan Times findes også som nyhedsapp.

japan nyheder

The Japan News (Yomiuri Shimbun)

The Japan News er en engelsksproget trykt avis der udgives dagligt af japanske Yomiuri Shimbun. Den findes også online der opdateres løbende. De har flere internationale samarbejder bl.a. The Washington Post.

Asahi Weekly (Asahi Shimbun)

Asahi Weekly Shimbun er en trykt avis der udkommer ugentligt med parallelle sprog på japansk og engelsk rettet mod japanske læsere. For engelsksprogede læsere driver Asahi Shimbun onlineplatformen Asia & Japan Watch der opdateres løbende.

Mainichi Weekly (Mainichi Shimbun)

Mainichi Weekly udgives af den japanske avis Mainichi Shimbun. Den udkommer i en trykt udgave en gang om ugen og er rettet mod japanere der gerne vil læse nyheder på engelsk. For engelsksprogede læsere driver Mainichi Shimbun også en online platform der opdateres løbende.


Onlinenyheder

Japan Today

Japan Today  er et rent onlinenyhedsmedie grundlagt i 2000. Alle artikler er på engelsk og siden opdateres dagligt. Læserne inddrages meget og der er et aktivt diskussionsmiljø.

Nikkei Asian Review

Nikkei Asian Review er et andet onlinenyhedsmedie der opdateres ugentligt og som især fokuserer på erhvervsnyheder og politik i Japan og det øvrige Asien. Det udgives af Japans store erhvervsmedie The Nikkei. Alle artikler er på engelsk.

Kyodo News

Kyodo News er et japansk nyhedsbureau grundlagt i 1945. De leverer nyheder til radio, TV, trykte aviser og onlinenyhedsmedier og opdaterer dagligt deres forskellige platforme online bl.a. den engelsksprogede udgave. Kyodo producerer også originale journalistiske nyheder via Kyodo News+.

News on Japan

News on Japan er endnu et onlinenyhedsmedie der henter deres nyheder fra NHK, The Japan Times, The Nikkei og suppleret med originale artikler fra News on Japan’s egne journalister.

Fotos fra Japan

Er du interesseret i fotografering og Japan som motiv, er der mange muligheder.

Her kan bl.a. følgende anbefales:

National Geographic: Japan guide National Geographic’s store landeguide med flere spændende artikler om Japan og selvfølgelig masser af billeder

Old Photos Japan er som navnet sige en fotosamling online med fotos fra Japan og dagliglivet i perioden 1850’erne-1960’erne.

Hanafubuki.dk’s fotos

Følg gerne Hanafubuki.dk på Instagram.

Alle billederne fra Japan er gennem årene blevet taget med et Nikon kamera (pt. Nikon Z6) og i de senere år også mobil. På vores profil er der mange billeder fra forskellige dele af landet og vi følger også en del japanere og udlændinge som ivrigt fotograferer i Japan. Måske det kunne tjene til inspiration hvis du gerne vil besøge landet?

Læs også vores guide Fotografering i Japan med tips til bl.a. hvad der er forbudt at fotografere.

Sakuragaoka Hachimangu helligdommen
Sakuragaoka Hachimangu helligdommen nær Takayama

Japanske foreninger mm.

Der er flere foreninger mm. der arbejder med udveksling mellem Japan og Danmark:

Japans Ambassade i Danmark

The Japan Foundation

Scandinavia-Japan Sasakawa Foundation

Seidokan Japan Center

Asia House, København

Club Nippon c/o Japans Ambassade i Danmark

Dansk Japansk Selskab

JDnet / Den Japanske Forening i Danmark

Dansk-Japansk Venskabsforening