Kinpaku

Kinpaku (金箔) er det japanske ord for bladguld der er guldblik der bankes så tyndt som muligt. Guldblikket er blandet med en lille smule sølv og kobber og kan antage f.eks. nuancer afhængig af forholdet mellem guld, sølv og kobber.

Firmaet Sakuda opererer f.eks. med følgende forholdstal:

• Ren bladguld består af 100% guld
• Gomo-shoku 98.912% guld, 0.495% sølv,  0.593 kobber – meget rødlig nuance
• herefter følger forskellige grader af rødlige nuancer for til sidste at ende med
• Sanbu-shoku 75.534% guld og 24.466% sølv meget blålig nuance

Bladguld har altid været benyttet i Japan til al slags kunsthåndværk, møbler, malerier og især til udsmykning af templer, helligdomme, buddhistiske altre mm.

Kinpaku kan inddeles i to grupper af anvendelse: kinpaku der bruges i forbindelse med lakarbejder, til billedrammer og lign. Denne kinpaku er meget tynd ( ca. 0.1 ~ 0.3μ) i modsætning til den kinpaku der bruges til porcelæn og glas som er tykkere (ca. 1~2μ) fordi den skal kunne tåle og blive brændt ved høje temperaturer.

Byen Kanazawa på Japans vestkyst producerer omkring 99% af al Japans bladguld. Al bladsølv og bladkobber der produceres i Japan produceres også i Kanazawa. Her er der en stor kunsthåndværksindustri med fokus på kinpaku der alle går under betegnelsen “Kanazawa haku”. Der er et bladguldsmuseum og mange butikker der sælger alle typer produkter med bladguld eks. kosmetik og madvarer med bladguld, tøj, smykker, hårpynt, trækunst etc.

---

---

Der hersker usikkerhed om hvornår Kanazawa begyndte at producere kinpaku, men omkring slutningen af det 16. århundrede.  I slutningen af det 17. århundrede beslutningen regeringen i Edo (nuværende Tokyo) at oprette et marked kaldet “Hakuza” i Edo for at kunne kontrollere produktionen og salget af både bladsølv og bladgulv over hele Japan. Det betød at det var forbudt at producere bladguld udenfor Tokyo og Kyoto og gjorde det umuligt for håndværkerne i Kanazawa at komme af med deres produkter.

Men på trods af forbuddet stablede de i al hemmelighed en egen bladguldsindustri på benene og udviklede en lang række traditionelle typer kunsthåndværk og metoder der involverer bladguld eks. Kutaniyaki porcelæn, Wajimanuri lak og Kagamakie en bestemt type lakfinish som alle fortsat produceres. I 1868 forsvandt den centrale kontrol over bladguldet, da Edo regeringen gav den politiske magt tilbage kejseren igen. Kanazawas produktion blomstrerede efterfølgende og blev hurtigt kendt overalt i Japan for sin høje kvalitet.

---

Links til videre læsning

Udenlandske sider

Eksempel på typer af kinpaku – oversigt fra Imai Kinpaku firmaet
Wikipedias artikel om bladguld
Use of gold in paintings onlineudstilling fra Googles Art and Culture projekt
Gold in decorative arts onlineudstilling fra Googles Art and Culture projekt

---

Sightseeing info

Udsmykning med bladguld kan ses mange steder i Japan især i templer og helligdomme, men også borge mm.

---

Shopping info

Kanazawa