26. marts 2024

Furoshiki (風呂敷) er et meget karakteristisk traditionelt japansk stykke stof der bruges til forskellige indpakningsformål: til gaver, til opbevaring eller som en måde at transportere tøj, flasker, madvarer mm. Det er også meget almindeligt at bruge den til at pakke frokosten (bento) ind i. Mulighederne er utallige.

Furoshiki er altid kvadratisk og fås i forskellige størrelser, den mest alm. er 45 x 45 cm. Furoshiki er lavet af forskellige tekstiltyper som silke, silkecrepe (chirimen), bomuld, nylon mfl.

Mønstre og motiver kan være meget forskellige fra nærmest ensfarvede til meget spraglede. Og som ved meget japansk kunsthåndværk kan motiv og mønster også være sæsonbestemt.

Vintermotiv til vinteren og forårsmotiv med f.eks. sakura ved forårets begyndelse etc. Især ved gaveindpakning betyder udseendet af furoshikien meget.

furoshiki foldet

Furoshiki kan dateres helt tilbage til Nara-perioden (710-784), men furoshikien blev for alvor taget i anvendelse i Edo-perioden hvor man brugte den til at opbevare sit tøj i når man besøgte et af de offentlige badehuse kaldet sentō. Furo betyder “bad” og shiki “sprede ud”. Efterhånden begyndte købmænd også at bruge furoshiki til at transportere deres varer i og langsomt fandt man på at bruge furoshiki til mange forskellige slags formål.

Efter 2. verdenskrig fik furoshikien alvorlig konkurrence af plastikposen som en måde at transportere ting i, men i de senere år er furoshikien blevet populær igen især som en miljøvenlig erstatning til plastikposen. Den japanske regering har også søsat flere kampagner for at fremme furoshikiens udbredelse.


Links til videre læsning

Danske sider

Hanafubuki.dk: Tekstilkunst

Udenlandske sider
Wrapping with a square cloth furoshiki – kort god intro med få teknikker (PDF) fra firmaet Musubi
In Focus: How to use “Furoshiki” [MOE] PDF fra den japanske regering der viser 14 forskellige måder man kan bruge en furoshiki.
How to use furoshiki: learn traditional Japanese wrapping – artikel fra JW web magazine
Japan Furoshiki Association


Bøger

Yamada, Etsuko: The furoshiki handbook (Japanese-English Bilingual Books). Seibundo Shinko Sha, 2016. 116 sider
Yamada, Etsuko: Wrapping with fabric – your complete guide to furoshiki the Japanese art of wrapping (ebog)


Shopping info
Kyoto

Karakusaya 
Kyoto-shi Nakagyo-ku, Muromachi Rokkaku-sagaru Funayama-cho 510
Hjemmeside (på japansk)

Kort

Kakefuda 
Kyoto-shi Higashiyama-ku Higashioji-dori, Komonzen-agaru, Takabatake-cho 609
Hjemmeside (på japansk)

Kyoto Musubi
67 Masuyacho, Nakagyo distrikt, 604-8111
Hjemmeside

Kort

Firmaet har eksisteret siden 1937. De har også en afdeling i Tokyo