27. juli 2024
Intro

Kokeshi (こけし) er en japansk håndlavet dukke der oprindelig stammer fra det nordlige Japan hvor den blev solgt til folk som besøgte de forskellige onsens i området. Man har kendt til kokeshi dukker siden midten af Edo-perioden (1600-1868).

Dukken er lavet af kirsebærtræ, kornel eller japansk løn. Den har en enkel krop uden arme og ben og et stort hoved. Kroppen er udsmykket med et blomstermotiv i rød og sort og evt. lidt gult og poleret med voks. I bunden kan man altid se kunstnerens signatur.


Traditionelle kokeshi

De traditionelle kokekshi kaldet dentō-kokeshi kan inddeles i 11 forskellige typer afhængig af hvilken region i Japan de kommer fra.

Den mest kendte er Naruko kokeshi fra området omkring Naruko Onsen by i Miyagi Præfekturet. Naruko kokeshi produceres også i Akita, Iwate, og Yamagata Præfekturerne. Naruko dukkerne har et menneskeligt ansigt, særligt brede skuldre og en tyk krop. De har pandehår og en rød krans på håret og kiku (chrysanthemum) er malet på kroppen. Hovedet er ikke limet på, men bare sat fast i kroppen og knirker når man drejer det. Et særkende for Naruko kokeshi. Denne type kokeshi dukke har været udpeget som en af Japans traditionelle kunsthåndværk siden 1981.

Øvrige typer af traditonelle dukker:

Tsuchiyu kokeshi (Fukushima). Som Naruko-typen kan hovedet drejes. På kroppen er der flere mere eller mindre brede striber.

Tōgatta kokeshi (Miyagi). Denne type har mandelformede øjne med tydelige øjenlåg og runde mere tydelige skuldre. På kroppen er mønstret gerne en kombination af chrysanthemum og blommeblomst eller kirsebærblomst. På håret en krans med røde blomsterblade der breder sig ud over hovedet og ned mod kinderne.

Yajirō kokeshi (Miyagi) Denne type har gerne koncentriske, farvede cirkler (janome) på hovedet (lidt som en alpehue) og hvepsetalje. En del af dukken males på drejebænken mens detaljer som kraven males i hånden. Bærer noget der minder om en kimono eller har et mønster på kroppen med striber med blomster.

Zaō kokeshi (Yamagata) Lidt kraftig type kokeshi med stort hoved og tydelig markeret hængende næse (U-formet)

Yamagata (Yamagata)

Kijiyama kokeshi (Akita) Smalle, aflange ansigter med sort pagehår. Bærer ofte noget der minder kimono.

Nanbu kokeshi (Iwate) Små kokeshi dukker med lidt udsmykningen i ansigtet og på kroppen. Resten af dukken er umalet

Tsugaru kokeshi (Aomori) Den yngste af kokeshi-typerne. Gerne en knold på hovedet, et løst tegnet blomstermotiv på kroppen og en timeglasfigur.

Hijiori kokeshi (Yamagata og Miyagi) En blanding af Naruko og Tōgatta. Mere individuelt malet ansigt med markant sort hår og chrysanthemum-motiv på kroppen. Farverne er mere kraftige.

Sakunami kokeshi (Miyagi) Lang, tynd krop. Ofte stribet mønster nederst og øverst på kroppen og et blomstermotiv i midten. Blomstermotivet kaldes kanikiku fordi blomsterne minder om chrysanthemum (kiku).



Kreative/moderne kokeshi

De kreative eller moderne kokeshi-dukker kaldet sosaku eller shingata-kokeshi er som navnet siger meget friere i det kunstneriske udtryk hvor der eksperimenteres med form, farve og design uanset hvor de kommer fra i Japan. De kreative eller moderne kokeshi-dukker dukkede frem efter 2. verdenskrig. Usaburo Okamoto regnes for ophavsmanden til denne type af dukker. Han startede en fabrik op i 1950’erne i Gunma-præfekturet som stadig eksisterer og nu er Japans største producent af kokeshi-dukker. Se nedenfor.


Links til videre læsning

Danske sider

Hanafubuki.dk: Japansk legetøj og folkekunst

Udenlandske sider

Miyagi kokeshi doll intro herunder hvordan de fremstilles fra Kogei traditional crafts of Japan
Artikel om kokeshi hos Japanya.co.uk
Blogindlæg om en kokeshi-udstilling med billeder af de forskellige typer mm.
Kokeshi Japanese wooden dolls intro fra Japan House London
Design your own kokeshi fra Japan House London


Bøger
Manami Okazaki: Kokeshi from Tohoku with love. 2. ed. Scb Distributed Publishers, 2016. 250 sider. (Om kokeshi-dukker fra Tohoku-området)
McDowell, Jennifer E. Kokeshi: Continued and Created Traditions (Motivations for a Japanese Folk Art Doll) 2011. Omfattende Ph.D-studie om kokeshi-dukken og dens historie (PDF)
Okazaki, Manami: Japanese kokeshi dolls : the woodcraft and culture of Japan’s iconic wooden dolls. Tuttle, 2021.
Pate, Alan Scott: Japanese dolls: the fascinating world of ningyo. Tuttle, 2017. 272 sider.  (Heri længere illustreret kapitel med gennemgang af de forskellige typer af kokeshi)


Festivaler

Naruko onsen 

Kokeshi Matsuri

Naruko onsen har siden 1948 hvert år i september måned afholdt en national kokeshi-festival (Kokeshi matsuri) med parader, salgsudstillinger mm.

Hjemmeside (på japansk).

Shiroshi

Zennihon Kokeshi Konkūru/Shiraishishi Djibasanhin Matsuri

Festival og konkurrence der afholdes hvert år i Shiroishi by for kokeshi-dukker og lokale produkter. Deltagere fra hele landet. Dukker til salg.

Hjemmeside

Se Byens turistinformation på engelsk


Shopping og sightseeing info

Tokyo

Bingoya Craft Shop
10-6 Wakamatsu-cho Shinjuku, 162-0056
Hjemmeside

Butik i 5 etager der sælger alskens kunsthåndværk fra hele Japan inkl. et stort udvalg af kokeshi-dukker. Lidt af en Aladdins hule…

Kort

Tokyo

Tokyo Kokeshi
3 Chome-12-3 Motoyokoyamachō, Hachiōji-shi, Tōkyō-to 192-0063
Hjemmeside (på japansk)

Kort

Værksted og lille butik ejet af Kuninobu Okura.


Shinto

Usaburo Kokeshi
1591, Nagaoka, Shinto-mura, Kitagunma-gun, Gunma præfekturet, 370-3501
Hjemmeside

Kort

Japans største producent af originale kokeshi-dukker. Mulighed for at komme på fabriksbesøg og selv lave en dukke. De har også et museum. Stort salg af dukker via nettet.
De ligger tæt på byen Takasaki der er berømt for dens daruma-dukker.

Naruko onsen

Japan Kokeshi Museum
74-2 Azashitomae, Naruko-onsen, Osaki-shi, Miyagi
Hjemmeside (det meste på japansk)

Museum med mere end 5000 kokeshi-dukker. Sælger også dukker.

Naruko onsen

Sakurai Kokeshi
Yumoto 26, Naruko-onsen, Osaki, Miyagi Præfekturet, 989-6823
Hjemmeside

Kort

Familiedrevet firma der siden starten af 1800-tallet har fremstillet kokeshi. De har en god hjemmeside på engelsk med fine billeder af alle de forskellige dukker de laver og sælger i deres butik


Sendai 

Shimanuki Honten 
980-0811 Miyagi-ken, Sendai-shi, Aoba-ku, Ichibanchō, 3 Chome−1, 17
Hjemmeside (på japansk)

Kort

Stort udvalg af kokeshi-dukker

Sendai 

Tohoku Standard Market
Holder i stormagasinet Sendai Parco 2 på 4. sal:
3 Chome-7-5 Central, Aoba cho, Miyagi Præfekturet 980-8450

Følg dem

Kort

Sælger forskellige designting og kunsthåndværk herunder kokeshi-dukker.

Tōgatta onsen

Kokeshi-kan
Shinchinishiurayama-36-135 Tōgatta onsen, Zaō-machi, Katta-gun, Miyagi-ken 989-0916
Hjemmeside (på japansk)

Kort

Museum og butik for Zao kokeshi-typen


Tagajō

Gallery Shin
2 Chome-40 11 Higashitanaka, Tagajō-shi, Miyagi-ken 985-0863
Hjemmeside (på japansk)

Kort

Sælger div. kunsthåndværk herunder kokeshi (både nye og antikke). Tjek deres Etsy-butik.

Shiroshi

Yajiro Kokeshi
989-0733 Miyagi-ken, Shiroishi-shi, Fukuokayatsumiya, Yajirokita 72-1

Google-kort

Værksted, butik og museum for Yajiro-kokeshi

Artikel om stedet fra det lokale turistbureau.


Shopping i Danmark

Der er flere her i Danmark der sælger kokeshi-dukker især online. Prøv at søge på tagget #kokeshidukker på Instagram fx.