Warousoku (også stavet warosoku) (和蝋燭) er traditionelle japanske stearinlys lavet af voks kaldet mokuro fra laktræet hazenoki (Toxicodendron vernicifluum eller Rhus verniciflua). Voksen stammer fra træets frugter som man presser ud. Bivoks eller voks fra risplanten nuka bruges også. Lys som sådan kender har man kendt i Japan siden buddhismen blev indført i det 6. århundrede.
Warousoku laves i hånden og er derfor dyrere end alm. stearinlys lavet af paraffin. Man starter med at rulle washi-papir omkring en tynd bambuspind og derefter ruller man igusa omkring (tørrede strå fra juncus effusus eller lysesiv på dansk). Både washi og igusa fungerer som væge.
Derefter bygger man lyset op med flere lag af smeltet mokuro-voks som har en karakteristisk offwhite farve. Når lyset er færdigt glattes overfladen, bambuspinden fjernes og tægen bliver klippet til.
Warousoku fås normalt i to farver: hvid til daglig brug og indfarvet rød som bruges ved mere højtidlige lejligheder som fx ved fødsel, bryllup eller når man er færdiguddannet.
Hanarousoku (blomsterlys med håndmalede blomstermotiver) er en variant af warousoku. Motivet på hanarousoku følger gerne årstidernes blomster, eks.:
Blomsterlysene blev oprindeligt indført som en erstatning for friske blomster til udsmykning ved altret i de buddhistiske templer om vinteren. Men nu om dage bliver de også brugt som en fin udsmykning i hjemmet. Både warousoku og hanarousoku lys ryger ikke, de brænder med en lys flamme og kan tåle træk og blæst uden at gå ud. Lysene skal stå i en lille jernstage kaldet rousokutate med et lille spyd der holder lyset fast.
Byerne Sanjo og Tsubame i Niigata-præfekturet er berømte for at lave jernstager og i øvrigt alle andre former for metalsmedekunst. Er du i Tokyo, så besøg The Niigata (en såkaldt antenna shop fra området) – de sælger også kunsthåndværk og hanarousoku bl.a.
Kender du Kyoto Tower?
Kyoto Tower er et udsigtstårn tæt på Kyoto station. Tårnet er formet som et traditionelt warousoku-lys. I toppen af tårnet er der en udsigtsplatform med 360 graders udsyn udover Kyoto.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Japanese candlesArtikel om warousoku og det voks der bruges i fremstillingen
Shopping info
Niigata
Koike Rousoku
2-2-76 Tokorojima, Kounan-ku, Niigata-shi, Niigata-Ken 950-0135
Hjemmeside
Furukawa
Mishima Warōsokuten
3-12 Furukawachō Ichinomachi, Hida-shi, Gifu-ken 509-4234
Google-kort (15 min.’s togtur nord for Takayama)
Berømt gammel butik der sælger warosoku-lys. Læs Japan Guides intro til butikken.
Kyoto
Nakamura Rosoku
57-8 Takeda Mitsuguicho, Fushimi Ward, Kyoto, 612-8413
Hjemmeside (på japansk)
Firma der siden 1887 har produceret forskellige typer traditionelle lys.
Tokyo
Kamomeya
1 Chome-30-1 Asakusa, Taito City, Tokyo 111-0032
Hjemmeside
Uchiko
Omori Warosuko
2214 Uchiko, Kita-distriktet, Ehime 791-3301
Hjemmeside