Hvad er washi?
Washi (和紙) er japansk papir også kaldet japanpapir. Washi er dannet af ordet wa der betyder japansk og shi der betyder papir.
Washi bruges om papir der er håndlavet og hvor der er brugt traditionelle metoder i frembringelsen. Fremstilling af washi er ikke så udbredt som tidligere. Konkurrencen fra maskinfremstillet japanpapir er stor og denne form for fremstilling er nu bedre i stand til at efterligne kvaliteten fra det håndlavede washi. Men der er stadig mange i Japan der holder fast i at lave håndlavet papir. Washis store betydning blev understreget, da det i november 2014 blev optaget på UNESCO’s Intangible Cultural Heritage liste.
Washi har mange gode egenskaber: stor stoflighed, lethed, transparens og brug af få kemikalier. Det er et meget stærkt papir pga de lange plantefibre der anvendes. Det er fleksibelt og krøller ikke særligt nemt. De fleste typer af washi har en glat og en mat side. Washi bleges normalt ikke og papiret bibeholder derfor fibrenes naturlige farver. Fremstilling af washi er især en vinterbeskæftigelse, da rent, koldt vand er meget vigtigt for produktionen. Kulden forhindrer fibrene i at nedbrydes, de trækker sig sammen og bidrager til papirets stoflighed.
Eksempler på hvor washi er blevet brugt og forsat bruges eller nye typer: ukiyo-e, shōdo, sumi-e, bogindbinding, skrivepapir, konvolutter, lampeskærme, alle former for bogtrykning, grafisk produktion mm., restaureringsarbejde, origami, drager, legetøj og amuletter (eks. daruma-dukker, hariko-figurer, akabeko-ko), ise katagami (papirskabeloner til tekstiltryk) wagasa-paraplyer, vifter, smykker, udsmykning af vægge, masking tape mm. Washi har også altid været meget brugt i indretningen af det japanske hjem i form af shoji-vinduer og fusuma-rumopdelere/skærme.
Man bruger fibre fra forskellige typer bark til at lave washi. Det er især inderbarken fra
- gampi træet (Wikstroemia arten)
- mitsumata busken (Edgeworthia chrysantha, kaldes gerne papirbusk på dansk) eller
- kozo-træet (Broussonetia papyrifera kaldes gerne papirmorbær på dansk)
som man bruger. Andre typer kan være bambus, hamp, ris mm.
Typer
Gampi
Washi fra gampi træet kaldet ganpishi (雁皮紙) er den ældste type washi. Papiret har en glat, skinnende overflade og kan laves så tyndt som silkepapir hvilket gør det meget velegnet til eks. bogkonservering. Det suger også meget lidt.
Mitsumata
Papiret fra mitsumata busken kaldet mitsumatagami (三椏紙) er elfenbensfarvet med en fin blød struktur og bruges til eks. shōdo eller trykning.
Kozo
Kozo-papir kaldet kozogami (楮紙) er tykt og stærkt og er den mest almindelige type washi. Det kan sagtens tåle at blive gennemvædet og ødelægges ikke.
Forskelle på den traditionelle måde (nagashizuki) at fremstille japanpapir på og den europæiske måde (tamezuki)
Japan
- Brug af barkfibre
- I pulpen tilsættes neri (en gluten, stivelsesagtig substans) hvilket gør det mere tyktflydende og modvirker vandets gennemsivning
- Ved fremstillingen bruges en fleksibel rør- eller bambussi i en bambusramme. Sien løftes af rammen for at samle arket op.
- Man opsamler en mængde pulp, fordeler den over sien og kaster det overskydende tilbage i bøttekarret
- Papirfremstilleren arbejder alene i Japan
- Pga. indholdet af neri i pulpen, tages washi-arkene direkte fra bambussien (hvilken er taget op af rammen) og lægges ovenpå hinanden uden brug af mellemlægningsfilt
- Papiret tørres langsomt gerne udendørs i solen
Vesten/Europa
- Brug af frø. (hovedsageligt bomuldsfrø)
- Pulpen tilsættes ikke neri
- Ved fremstillingen bruges en solid arkform og støbeform.
- Der bruges en nøjagtig mængde pulp til et enkelt ark med en bestemt gramvægt.
- Der arbejdes i hold: bøttemanden, pålæggeren og fordeleren/aftagningsmanden
- Der bruges ikke mellemlægningsfilt mellem de enkelte ark
- Det meste af vandet presses ud af papiret for at fremskynde tørringsprocessen.
Links til videre læsning
Danske sider
Hanafubuki.dk: PapirkunstUdenlandske sider
Washi at JAANUS (Japanese Architecture and Art Net Users System) historisk oversigtKhartasia omfattende database om alt vedrørende asiatisk papir herunder japansk papir
Echizen washi onlineudstilling fra Google Arts and Culture projekt
Echigo Kadoide paper onlineudstilling fra Google Arts and Culture projekt
Yūkyū paper onlineudstilling fra Google Arts and Culture projekt
Oversigt over redskaber mm. der bruges ved washi-fremstilling
Japanese Paperplace’s gennemgang af washis egenskaber og historie
Infosite om sekishu washi fra Shimane præfekturet
Washi basics generel intro fra Awagami papirfabrik i Tokushima[
Bøger og artikler
Klint, Helle: Håndlavet japansk papir : washi (artikel fra Bogvennen)Shopping info
Washi kan købes mange steder i Japan. Nedenfor er angivet et udvalg af butikker.
Kyoto
Morita
1F Kajinoha Bygning, 298 Ogisakaya-cho, Higashinotoin-dori, Bukkoji agaru, Shimogyo-ku
Hjemmeside
Kamiji Kakimoto
54 Tokiwagi-cho, Teramachi-dori, Nijo agaru, Nakagyo-ku
Butik der har eksisteret siden 1845. Sælger bla. kizuki-gami papir kun lavet på bark.
Suzuki Shofudo
409-410 Izutsuyacho, Rokkaku-sagaru, Yanaginobanba, Nakagyo-ku
Hjemmeside
Butik der siden 1893 har solgt æsker, kort, legetøj, lamper mm. lavet i washi.
Tsujitoku
271 Shijohorikawacho Shijokudaru Horikawadori Shimogyo-ku, 600-8481
Hjemmeside
Butik der bla. har specialiseret sig i kaishi papir der bruges i forbindelse med den japanske teceremoni.
Shogado
604-8005 Nakagyō-ku, Ebisuchō
Hjemmeside
Sælger bla. forskellige håndlavede notesbøger. Moderne design.
Kira Karacho
620 Suiginya-cho Shijo-sagaru Karasuma-dori Shimokyou-ku
Hjemmeside
Butik der siden 1624 har specialiseret sig i karakami papir lavet på bloktryk.
Takayama
Yamazaki
1-22 Honmachi,Takayama-Shi,Gifu 506-0011
Tokyo
Ozu Washi
3–6–2 Nihombashi-Honcho, Chūō-ku, Marunouchi and Nihombashi, 103-0023
Hjemmeside
Fantastisk og meget lækker papirforretning i flere etager der også sælger en del ting til kalligrafi og sumi-e.
Haibara
2-7-1-chome Nihombashi, Chuo-ku, Tokyo Nihombashi Tårnet
Hjemmeside
Butik der har solgt papirvarer siden 1806.
Tokyo
Isetatsu
2-18-9 Yanaka, Taito-ku
Hjemmeside (kun på japansk)
Skøn butik der siden 1864 har solgt washi, chiyogami og alskens papirprodukter.
Kurodaya
111-0032 Tōkyō-to, Taitō-ku, Asakusa, 1 Chome−2−5
Washi både i hele ark og alskens produkter lavet af washi som f.eks. små æsker, billeder, blokke, postkort, kalendere, bogbind, bogmærker mm.
Udenfor Japan
London
Shepherds inc. Falkiner Fine Papers
30 Gillingham Street, Victoria, London SW1V 1HU
Hjemmeside
Dejlig papirforretning med et stort udvalg af washi også farvet og mønstret.