Chanoyu

Introduktion

Chanoyu, den japanske teceremoni, er en rituel måde at drikke grøn matcha-te på i Japan og en af de japanske kulturtraditioner der er bedst kendt uden for Japan. Det er en kunstform der inkorporerer forskellige elementer af den japanske kultur som zenbuddhisme, ikebana (blomsterarrangement), keramik, arkitektur, kalligrafi, takt og tone samt mad. Chanoyu betyder egl. varmt vand og er en af betegnelserne for den japanske teceremoni. Den anden er chado som betyder teens vej (cha betyder te, do betyder vej).

Chanoyu er et ritual eller nærmest en koreograferet dans hvor hvert trin og gestus fra værtens side er rettet mod gæsterne som her kaldes shokyuku. Teceremonien handler ikke om bare at drikke en kop te, men er som navnet siger, en ceremoni der er bygget op omkring det at forberede teen og servere den for gæsterne med det største engagement og følelse fra værtens side. Selv den måde redskaberne er placeret under ceremonien, er gjort under hensyntagen til gæsterne.

Chanoyu er bygget op omkring konceptet ichi-go ichi-e (“én gang, et møde”) dvs. at hver teceremoni er en unik oplevelse for livet. Det vil sige en oplevelse der aldrig vil kunne gentages på præcis samme måde med den samme gruppe af mennesker, de samme omgivelser og redskaber, på det samme tidspunkt af dagen og på den samme årstid. Hver detalje under ceremonien skal værdsættes for det vil aldrig blive det samme igen.

---

---

Teceremoniens historie

Te og tedyrkning kom til til Japan fra Kina i det 8. århundrede. I Kina havde man længe drukket te af medicinske årsager, men buddhistiske munke i landet havde også opdaget at teen hjalp med at holde dem vågne under meditation. Denne opdagelse gav de videre til japanske munke som besøgte Kina (bla. den berømte munk Eisai), og teen blev snart standard i de japanske klostre. Viden om teen spredte sig hurtigt videre til de øverste klasser i det japanske samfund som kejseren, adelen og samuraierne. Fra det 9.-15. århundrede udviklede der sig to typer af teceremonier i Japan: en simpel udgave som blev dyrket af munkene, og en mere sofistikeret udgave der blev dyrket af adelen. Den sidstnævnte kunne vare flere dage hvor gæsterne blev underholdt med danseforestillinger, udsøgt mad mm. samtidigt med at der blev drukket hundredvis af kopper te.

I det 15. og 16. århundrede blev chanoyu formet som den praktiseres i dag af tre forskellige mænd. Den første var Murata Shukō (1423-1502) som var imod den pralende og overfladiske måde man dyrkede teceremonien på i overklassen. Han havde studeret zenbuddhisme og ønskede at teceremonien skulle være mere simpel og i tråd med zens filosofi. I følge zenbuddhisme kan almindelige hverdagsaktiviteter føre til oplysning, og Shukō mente at ved at servere te på en velovervejet, indstuderet måde kunne folk bedre værdsætte verden omkring dem.

Shukōs stil inden for teceremonien, kaldet wabi-cha, blev forfinet yderligere af Takena Jōō (1502-1555) som flyttede teceremonien fra dens overklassemiljø til nye omgivelser i form af deciderede tehuse som med vilje var simpelt byggede stort set uden udsmykning. Dette skulle sikre at gæsterne kunne koncentrere sig fuldstændigt om teen. Jōō’s elev var Sen no Rikyu (1522-1591) som er den mest berømte temester gennem tiden. Rikyu mente at chanoyu i alle aspekter skulle udtrykke filosofien om wabi, et centralt begreb i japansk forståelse der fokuserer på åndelig fattigdom, og ved at tømme sig selv kunne man finde tilfredsstillelse ved noget der var større. I stedet for at svælge i overflod og ekstravagance skulle man som gæst ved en teceremoni fokusere på enkelhed, naturen omkring en og være i stand til at kunne se det smukke i det uperfekte.

Sen no Rikyu udpegede fire principper som de bærende i chanoyu: wa, kei, sei, jaku

• Harmoni kaldet wa: der skal være harmoni mellem gæsterne, værten, naturen og det sted hvor ceremonien finder sted. Redskaber, udsmykning mm. skal være afstemt.
• Respekt kaldet kei: man skal acceptere hinanden og behandle hinanden med respekt uanset status eller rang. Gæsterne skal vise respekt ved at behandle teredskaberne forsigtigt.
• Renhed kaldet sei: man skal behandle sig selv og hinanden med et åbent og rent hjerte. Renhed opnås ved at forlade det pulserende liv udenfor og træde indenfor i terummet og fokusere på denne specielle ceremoni
• Ro kaldet jaku: et punkt man når (en indre ro) hvis det er lykkedes at nå de tre foregående.

Da Sen no Rikyu døde, blev hans arbejde videreført af hans efterkommere. Hans oldebørn grundlagde tre forskellige teskoler Omotesenke, Urasenke og Mushakōjisenke som stadig eksisterer den dag i dag. De har lidt forskellige traditioner ift. udførelsen af teceremonien, men de bærende principper er stadig som på Rikyus tid. Der findes flere teskoler end de førnævnte. Se denne oversigt for flere oplysninger.

---

I det følgende vil jeg gennemgå de forskellige typer af teceremonier med fokus på den formelle teceremoni, hvilke typer af teredskaber der anvender, hvad man som gæst skal medbringe til teceremonien, hvordan tehuset er indrettet mm.

Typer af teceremonier

Der findes tre typer af chanoyu

Teceremonien følger de fire årstider

Der findes mange forskellige typer af chanoyu i løbet af et kalenderår afhængig af tidspunktet på dagen, i hvilken anledning den afholdes og hvilken årstid det er.

1. Akatsuki-no-chaji (暁の茶事) en vinter teceremoni der holdes ved solopgang.
2. Yuuzari-no-chaji teceremoni der holdes ved solnedgang når det er varmt. Oplyses af stearinlys.
3. Asa-cha (朝茶) teceremoni der holdes tidligt om morgenen om sommeren.
4. Shoburo (初風炉) teceremoni der fejrer at det transportable kulbækken, kaldet furo, tages i brug for første gang. Dette sker i maj måned.
5. Shougo-no-chaji (正午の茶事) teceremoni der holdes midt på dagen.
6. Kuchikiri-no-chaji ( 口切の茶事) teceremoni der hædrer åbningen af en ny beholder med te (seglet brydes) i starten af november måned. Det er også her at det nedsunkne ildsted, kaldet ro, tages i anvendelse, et signal om at vinteren er på vej. Den holdes midt på og er en formel chaji teceremoni (se næste afsnit) der varer omkring 4 timer.
7. Nagori-no-chaji (名残の茶事)  teceremoni der hædrer de rester der er tilbage i tebeholderen inden der tages en ny krukke i brug ved kuchikiri-ceremonien. Man fejrer også efteråret snart er slut, og vinteren følger.
8. Yobanashi (夜咄) teceremoni der holdes om vinteren og om aftenen. Oplyses af stearinlys.
9. Hatsugama (初釜) teceremoni i starten af året der egentlig fejrer “første gang vandet koges i kedlen”. Det er den eneste teceremoni hvor læreren tilbereder teen for sine studerende. Det er en speciel ceremoni der også giver de studerende mulighed for at opleve en fuld teceremoni der ellers i undervisningen på de forskellige teskoler brydes op i enkeltdele.

---

Chaji – den formelle japanske teceremoni – trin for trin

Udgangspunktet for følgende gennemgang er en chaji der afholdes i de kolde måneder midt på dagen, og som finder sted i et dertil indrettet tehus. Der findes et utal af variationer hvordan ceremonien kan gennemføres afhængig af teskole.

Tyk og tynd te

Der serveres to typer af te undervejs i den japanske teceremoni: tyk matcha-te kaldet koicha (濃茶) og tynd matcha-te kaldet usucha (薄茶 usucha). Koicha er den fineste af de to teserveringer og her bruges kun de bedste teblade.

Koicha er en tyk te hvor der bruges tre gange så meget matcha til en servering end usucha. Usucha laves ved at piske matcha sammen med det varme vand vha. chasen, hvorimod koicha nærmest æltes sammen med det varme vand. Tynd te serveres til hver gæst i en selvstændig skål hvorimod den tykke te serveres i en enkelt skål som deles mellem alle gæsterne.

Overblik

Trin for trin

1. Gæsterne ankommer lidt før den aftalte tid og går ind i et venterum eller forhus (machiai) hvor de lægger deres overtøj og tager rene tabi-sokker på. Hvis det skal være helt rigtigt, er dette rum dækket af tatami-måtter og der er en tokonoma-alkove hvor der hænger en billedrulle der passer til den aktuelle årstid eller lignende. Gæsterne får serveret lidt at drikke; det kan være en kop varmt vand, kombute (fermenteret sød te) eller lign.
2. Når alle gæsterne er færdige med at nette sig, træder de udenfor venterummet og sætter sig på ventebænken og afventer på at værten (teishu) kommer og byder dem velkommen.
3. Efter at vært og gæster har hilst på hinanden med et stille buk, går gæsterne hen til tsukubai, et vandbassin lavet i sten hvor de rituelt renser hænder og mund med vand. Herefter går de gennem tehaven og frem til tehuset.
4. Gæsterne fjerner deres fodtøj og kravler derefter ind gennem en lille døråbning (kaldet nijiri-guchi, omkring 60×60 cm) ind i tehuset. Denne bukkende, underdanige ankomst symboliserer at alle gæster er lige uanset social status. Indenfor beundrer gæsterne de udstillede genstande i tokonoma-alkoven (se nedenfor) og teudstyret der allerede er stillet frem i terummet. Gæsterne sætter sig herefter (gerne i seiza-stil) på tatami-måtterne efter rang. Når den sidste gæst har sat sig, bliver døren til tehuset lukket lidt kraftigt for at alarmere værten der kommer ind og hilser på hver enkelt gæst. Der bliver også svaret på spørgsmål som hovedgæsten (se mere i afsnittet om etikette) stiller ang. den udstillede billedrulle i tokonoma-alkoven mm.
5. Værten forbereder og tænder kullet i det nedsunkne ildsted kaldet ro.
6. Et måltid, kaldet chakaiseki (茶懐石) serveres herefter med tilhørende sake. Chakeiseki er den japanske teceremonis variant af kaiseki-måltidet som er en berømt japansk menu. Den består gerne af misosuppe og tre typer tilbehør (tilsammen kaldet ichijū sansai). Dertil kommer ris, klar suppe, pickles (kō no mono) mm. De tre typer tilbehør er gerne: mukōzuke (向付) fisk i skiver eks. sashimi eller en fiskesalat kaldet namasu, nimono (煮物) en kogt ret og yakimono (焼物) en grillet ret (fisk eks.).
7. Efter chakaiseki serveres en traditionel japansk sød sag/konfekt kaldet wagashi. Den søde sag spises fra et specielt stykke papir kaldes kaishi (懐紙) som hver gæst har medbragt i en pung eller gemt i kimonoen. Der findes to typer af søde sager der serveres ved chanoyu: omogashi, en fugtig type af konfekt eks. manjū eller dango. De spises før den tykke te serveres; higashi er tørre søde sager som f.eks. senbei (riscrackers) eller rakugan. Higashi serveres før den tynde te. Den søde eftersmag fra wagashi øger smagsoplevelsen af den let bitre tesmag. Derudover er de også med til at understrege på hvilken årstid teceremonien bliver afholdt. Wagashi er meget sæsonbestemt. Ved hjælp af farver, former og mønstre afspejler de årstidernes blomster, begivenheder etc.
8. Efter måltidet og den søde sag er der en pause hvor gæsterne vender tilbage til venterummet. Imens fejer værten terummet, tager billedrullen ned i tokonoma-alkoven og stiller et blomsterarrangement i stedet. Hvis det er en teceremoni uden pause er både billedrulle og blomster udstillet samtidig (kaldet morokazari). Værten går derefter i gang med forberede serveringen af te.
9. Gæsterne bliver kaldt tilbage til tehuset ved at værten slår på en gongong (dora) eller ringer med en klokke efter nøje foreskrevne regler. Når gæsterne hører lyden gentager de renselsesritualet ved vandbassinet og kravler ind i tehuset igen. Her beundrer de blomsterarrangementet der er stillet frem. Værten vasker derefter rituelt redskaberne der skal bruges til tebrygningen under overværelse af gæsterne. Alle dele tørres af med fukusa, et stykke klæde, som værten altid bærer på under teceremonien. Bevægelserne under denne rengøring er nøje kontrollerede.
10. Når redskaberne er rengjorte går værten i gang med at servere den tykke te. Den tykke te serveres sammen med et stykke fint brokadestof (dashibukusa). Hovedgæsten rejser sig og går hen og sætter sig ned foran værten. Med den højre hånd tages klædet op og lægges i venstre hånd. Teskålen placeres ovenpå, og hovedgæsten vender tilbage til sin plads. Skål og klæde placeres foran knæene uden for kanten af den tatami-måtte hovedgæsten sidder på. Derefter tages skålen og placeres på venstre side ved siden af den næste gæst og inden for kanten af tatami-måtten. Der bukkes over for de andre gæster og de bukker tilbage. Skålen placeres på brokadestoffet, og skålen løftes til brysthøjde og man giver et lille nik. En markering af taknemmelighed over for værten og teen. Skålen drejes lidt i urets retning for at undgå at drikke fra skålens forside (markeret med kunstnerens mærke eller lign.). Da alle gæster drikker af den samme skål, skal man vide på øjemål hvor meget man skal drikke. Efter man har drukket, placeres teskålen foran knæene. Kanten hvor man drukket tørres af med et medbragt stykke kaishi-papir. Skålen drejses i den modsatte retning, så teskålens forside vender mod gæsten igen. Herefter er det den næste gæsts tur til at drikke,,,,,,, og samme mønster følges som ved hovedgæsten. Skålen og brokadestoffet gives videre og modtages med begge hænder.
11. Efter serveringen af den tykke te tjekker værten ildstedet. Ilden er måske gået ud eller er blevet svagere, og værten lægger mere kul på. Dette er et signal om at teceremonien nu skifter fokus fra det mere formelle til det mere uformelle.
12. Værten vil bringe et rygesæt kaldet tabako-bon (består af pibe, tobak mm. på en bakke),og higashi serveres.
13. Herefter serverer værten tynd te for gæsterne. Hver gæst får deres egen skål te.
14. Efter gæsterne har fået deres te, rengører værten påny de forskellige redskaber, så de er klar til at blive pakket efter. Et vigtigt element i teceremonien er at gæsterne kigger nærmere på de redskaber der er blevet brugt. Det kaldes haiken dvs. værdsættelse af redskaberne et udtryk for respekt over for værten, redskaberne og de kunstnere der har lavet dem. Det er ofte kostbare, uerstattelige antikviteter så ofte bruger man som gæst en specielt stykke brokadeklæde til at holde om dem. Det er hovedgæsten der spørger værten om lov til at se redskaberne og alle gæster får lov til at studere dem nærmere. Det gælder tebeholderen, teskeen og teskålen. Efter haiken samles redskaberne sammen, og gæsterne forlader terummet. Værten bukken ved døren, og teceremonien er ovre.

---

---

Chadōgu – teredskaber (茶道具)

De forskellige redskaber der bruges ved chanoyu, kaldes under ét for chadōgu. Der findes et stort udvalg af dem i forskellige stilarter og med forskellige motiver. Forskellige chadōgu bliver også brugt afhængig af årstiden. Redskaberne bliver behandlet meget forsigtigt og vaskes og tørres af hver gang de har været brugt.

Eksempler på redskaber og genstande i brug under chanoyu

Chakin (茶巾) er et lille stykke rektangulært klæde som bruges til at tørre teskålen, chawan, af med.

Chawan (茶碗) teskålen findes i et utal af størrelser og stilarter også afhængig af om det er tyk eller tynd te der serveres.

Natsume (棗) er tebeholderen hvor den grønne matcha-te opbevares. Ofte et helt lille kunstværk lavet i lak.

Chashaku (茶杓): teske ofte udskåret fra et enkelt stykke bambus. Chashaku bruges til at tage tepulveret fra tebeholderen og ned i teskålen.

Chasen (茶筅): piskeris der bruges til at piske tepulveret sammen med det varme vand. Chasen udskæres fra et enkelt stykke bambus.

Chasen naoshi: tørrestand til piskeriset.

Kama (釜): kedel til at varme tevandet med.

Furo (風炉): kulbækken hvor kama-kedlen sættes ned i. Bruges om sommeren.

Ro (炉): nedsunket ildsted som tændes om vinteren hvor kama sættes ned i.

Mizusashi (水指): krukke med låg til vand. Vandet bruges til at vaske chawan med og til at hælde i kama-kedlen.

Kensui (建水): krukke hvor vandet der blev brugt til at vaske chawan med, hældes ned.

Hishaka (柄杓): bambusøse til vandet.

Fuchidaka stablede æsker – som regel udført i lakeret træ – til at opbevare og servere omogashi i – den fugtige konfekt. Der er en æske for hver gæst.

Kuromoji træpind der bruges til at tage omogashi med og evt. skære den over.

Chabako (茶箱): æske med låg der bruges til at opbevare og transportere chawan, natsume, chasen og øvrigt udstyr.

---

---

Påklædning og hvad gæsten skal medbringe

• Hvis man bærer kimono, kan man putte fukusa, kaishi og yoji-pinden til de søde sager i folden foran på kimonoen og lommetørklædet i højre ærme (i venstre ærme når det er brugt). Mænd i jakkesæt kan have tingene i lommen, mens kvinder i vestligt tøj kan medbringe tingene i en flad konvolutpung, kaldet fukusabasami.
• Man medbringer også en foldevifte, en sensu, som iø. aldrig på noget tidspunkt åbnes. Dvs. den bruges aldrig til at vifte sig med selv hvis det er en varm sommer. Den har en mere symbolsk betydning som en grænsemarkør mellem terummets verden og verden udenfor. Den bruges eks. som en høflig gestus når man bukkende hilser på værten. Her anbringer man sensu på tatami-måtten foran sig mens man bukker.

---

Chashitsu – tehuset (茶室) eller terummet

Tokonoma

En essentiel del af terummet er tokonoma en alkove i et hjørne af rummet som bruges til dekoration. Her sættes blomster og en billedrulle hænges på væggen:

Chabana – blomster (茶花). Den traditionelle form for japansk blomsterarrangement er ikebana hvor flere blomster placeres i en vase eller skål. Ved den japanske teceremoni derimod bruges kun få blomster ofte kun en enkelt blomst. Den placeres i en vase (lavet i keramik eller bambus). Der findes flere varianter; nogle kan hænge, andre står. Valget af blomsten eller blomsternes afhænger af årstiden og hvilken type af ceremoni det er. Chabana bidrager til og understreger stemningen ved teceremonien.

Kakemono – billedrulle. Den typer af kakemono der bruges til teceremonien er ofte med kalligrafi. Det kan være digte, berømte buddhistiske ordsprog eller lign. eller udtryk der knytter sig til teceremonien. Kakemono vælges med omhu i forhold til årstiden, tid på dagen etc.

Der findes flere berømte chashitsu rundt om i Japan. Som regel kan man kun se dem udefra. Som eksempel kan nævnes Jo-an tehuset i Urakuen-haven i Inuyama nær Nagoya.

---

Roji eller chaniwa – tehaven (露地)

Tehaven er den lille have som man går igennem inden man når tehuset hvor chanoyu finder sted. Tehaven kaldes også roji.

Læs mere i introartiklen Den japanske have

---

Etikette

Der er er et helt sæt regler der fortæller hvordan man træder ind i terummet, bevæger sig i terummet, måden man bukker, hvordan man sætter sig og rejser sig og hvordan man sidder i længere tid. Man træder f.eks. aldrig på brokadekanterne mellem tatami-måtterne, man sørger for at holde hænderne samlede når man sidder, stå, går og bukker etc.

Værten sidder i nærheden af ildstedet, en plads kaldet temaeza. Over for værten sidder gæsterne efter rang på en plads kaldet kyakudatami. Hovedgæsten kaldes shōkyaku og er den eneste person som taler med værten. Har de øvrige gæster spørgsmål, stilles de til hovedgæsten som spørger værten. Hovedgæsten sidder nærmest tokonoma-alkoven. Herefter følger den næstvigtigste gæst; jikyuaku, de øvrige gæster kaldes kyaku og den sidste gæst kaldes makkyaku eller tsume.

---

Links til videre læsning

Danske sider

 Way of Tea – den japanske matcha-teceremoni artikel fra Perchs Thehandel
Tid til te artikel fra Samvirke, juni 2012

Udenlandske sider

The Japanese tea ceremony meget omfattende side der gennemgår alle aspekter af ceremonien
Chanoyu amerikansk hjemmeside om teceremoni
The culture of chanoyu fra Kikkomans Food Forum
Japanese tea culture – the Omotesenke tradition side om Omotesenke teskolen
Uransenke chado tradition side om Uranzenke teskolen
Artikel om chanoyu fra JAANUS Japanese Architecture and Art Net Users System
The evolution of the tea ceremony fra About Japan
Tea ceremony fra JNTO
Tea ceremony – the way of tea Japan fact sheet fra det japanske udenrigsministerium (PDF)
The Sokiku Nakatani Japanese Teaware Collection – billedsamling af de redskaber mm der bruges i den japanske teceremoni (fra en amerikansk samling)
Wikipedias liste over teskoler
Tea ceremony : an elegant pursuit  of the samurai lords onlineudstilling fra Googles Art and Culture projekt

Formal tea ceremony Urasenke style fra en teskole der holder til i Californien
Japanese tea ceremony viser fra start til slut hvordan matcha bliver tilberedt

---

Bøger og artikler

En kop spirituel te / Freya Skov, interview med Søren Bisgaard. I: Kristeligt dagblad. – 2007-11-26. – S. 4 : ill.
Okakura, Kakuzo: Bogen om te. Imprimatur, [2017]. – 94 sider
Reglernes skønhed / Kristian Ditlev Jensen. I: Berlingske tidende. – 2000-03-25. – Sektion 5, s. 1, 3
Wilson, William Scott: The One Taste of Truth: Zen and the Art of Drinking Tea Paperback. 2013. 193 sider
Freeman, Michael: New Zen: The Tea-Ceremony Room in Modern Japanese Architecture. 2007
English for use in “Chanoyu”. Sekaibunkasha, 2013. 127 sider

---

Steder hvor man kan opleve en teceremoni i Japan

Kyoto

En
272 Matsubarachō, Higashiyama-ku, Kyōto-shi, Kyōto-fu 605-0063
Hjemmeside

Kort

Arrangerer tecemonier for private og grupper også for udlændinge.

Se også

Kyoto tea ceremony forskellige forslag fra Inside Kyoto

---

Shopping info

Kyoto

Kyoto Chaka Dougukan
Nakagyo-ku, Shichikan’non-cho, 640
Hjemmeside

Google-kort

Butik der har et stort udvalg af tilbehør til teceremoni og ikebana.