I det traditionelle japanske hjem finder man næsten altid et washitsu – et rum med tatami-måtter og roligt, minimalistisk design. Og i hjertet af dette rum står tokonoma (床の間) – en alkove eller hævet niche. En tokonoma er typisk omkring 1 meter dyb og ca. 1½ gange størrelsen af en tatami-måtte. Den er altid placeret et trin højere end gulvniveauet. Tokonomaen bruges til at udstille kakemono – hængende billedruller med kalligrafi eller malerier – samt blomsterdekorationer i form af ikebana. Andre dekorative genstande, såsom okimono (kunstgenstande), kan også indgå.
Udsmykningen i tokonomaen skiftes regelmæssigt, ofte i takt med årstidernes skiften eller afhængig af hvilken gæst man har i huset. Det er en stor ære at sidde med ryggen til tokonomaen – en æresplads tildelt den mest betydningsfulde gæst.
Tokonomaens historie går tilbage til Muromachiperioden (1392–1568) hvor den udviklede sig fra zenbuddhistiske præsters private alter butsudan. Tokonomaet blev oprindeligt brugt til recitation af sutraer og opbevaring af religiøse genstande, men blev senere en integreret del af hjemmets arkitektur og særligt vigtig i chashitsu – rummet hvor teceremonien foregår.
Tokonoma betragtes som det mest betydningsfulde sted i et japansk rum, det er et helligt sted (med stærke rødder i japansk buddhisme) og derfor er det strengt forbudt at træde op på tokonomaen eller sidde på den undtagen selvfølgelig når udstillingen skal skiftes og her følges en række etikette-regler.
Tokonomaen er et helligt sted og må aldrig betrædes – medmindre man skifter udstillingen, hvilket kræver nøje overholdelse af etikette. Dens funktion rækker derfor langt ud over blot dekoration. Den fungerer som en kulturel og spirituel portal, hvor ære, respekt og æstetik mødes.
I moderne japansk arkitektur ses tokonomaen stadig i traditionelle hjem og på ryokan (japanske kroer). Den står som et vidnesbyrd om landets rige kulturarv og æstetiske sans.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
Garr Reynolds blogartikel om indretning af tokonomaTokonnoma – artikel fra JAANUS (Japanese Architecture and Art Net Users System)