Hvad er en tokonoma?
I det traditionelle japanske hjem finder man næsten altid et washitsu – et rum med tatami-måtter og roligt, minimalistisk design. Og i hjertet af dette rum står tokonoma (床の間) – en alkove eller hævet niche. En tokonoma er typisk typisk lige så bred som en tatami-måtte og omkring
en halv måttes dybde. Den er altid placeret et trin højere end gulvniveauet. Tokonomaen bruges til at udstille kakemono – hængende billedruller med kalligrafi eller malerier – samt blomsterdekorationer i form af ikebana. Andre dekorative genstande, såsom okimono (kunstgenstande), kan også indgå.
Udsmykningen i tokonomaen skiftes regelmæssigt, ofte i takt med årstidernes skiften eller afhængigt af hvilken gæst man har i huset. Det er en stor ære at sidde med ryggen til tokonomaen – en æresplads tildelt den mest betydningsfulde gæst. I formelle rum hæves den del af gulvet hvor æresgæsten sidder, et trin over det øvrige gulv.
Både opstillingen i tokonomaen og anlægget af haven udenfor er komponeret ud fra øjenhøjden hos en person der sidder på en tatami-måtte. Det er forklaringen på at rullen hænger lavt, og at haven først står helt rigtigt når man har sat sig.
Historie
Tokonomaens historie går tilbage til Kamakura-perioden og senere i Muromachi-perioden (1392–1568), hvor den udviklede sig fra zenbuddhistiske præsters private alter, butsudan. Alteret bestod af en alkove med et smalt træbord med røgelseskar, votivlys og blomstervaser, opstillet foran en buddhistisk billedrulle på væggen. Tokonomaen blev oprindeligt brugt til recitation af sutraer og opbevaring af religiøse genstande, men blev senere en integreret del af hjemmets arkitektur — nu udelukkende til at udstille kunstgenstande — og særligt vigtig i chashitsu, rummet hvor teceremonien foregår.
Et helligt sted
Tokonomaen betragtes som det mest betydningsfulde sted i et japansk rum. Det er et helligt sted med stærke rødder i japansk buddhisme, og derfor er det strengt forbudt at træde op på tokonomaen eller sidde på den. Undtagelsen er når udstillingen skal skiftes, og her følges en række etiketteregler. Dens funktion rækker langt ud over blot dekoration: den fungerer som en kulturel og spirituel portal hvor ære, respekt og æstetik mødes.
I moderne japansk arkitektur ses tokonomaen stadig i traditionelle hjem og på ryokan (japanske kroer). Den står som et vidnesbyrd om landets rige kulturarv og æstetiske sans.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
- Tokonoma – artikel fra JAANUS (Japanese Architecture and Art Net Users System)
- Garr Reynolds’ blogartikel om indretning af tokonoma (arkiveret udgave)
Bøger
- Locher, Mira: Japanese architecture : an exploration of elements & forms. Tuttle, 2010. 223 sider. Flere afsnit heri om tokonoma