Hvad er et washitsu?
Washitsu (和室) er den klassiske japanske stue, som mange forbinder med tatami-måtter, skydedøre og et roligt, minimalistisk udtryk.
Rummet har traditionelt ikke haft ét fast formål. Det er netop rummets styrke at det kan tilpasses dagens behov gennem konceptet shitsurae – kunsten at indrette rummet til den specifikke begivenhed eller tidspunkt på dagen.
Om formiddagen fungerer det som opholdsrum, senere som spiserum med lavt bord og om aftenen som soveværelse, når futoner rulles ud på tatami-måtterne. Skydedøre kan åbnes og lukkes, så rummet kan udvides eller opdeles, og møbler kan flyttes ind og ud efter sæsonen.
Washitsu kaldes ofte også et tatamirum fordi tatami er selve fundamentet for rummets arkitektur og atmosfære. Den bløde overflade af vævede igusa-siv afgiver en særlig, beroligende duft og giver en fornemmelse af varme og ro. Denne atmosfære gør washitsu populært i Japan i dag, både i traditionelle boliger og i moderne hjem hvor et enkelt japansk rum kan fungere som en fleksibel “ekstra stue”.
De vigtigste elementer i et washitsu
Tatami er tykke, vævede stråmåtter. Selvom målene kan variere en smule efter region (eksempelvis er de klassiske kyo-ma måtter fra Kyoto cirka 90 x 180 cm), er de altid det modul, rummet bygges op efter. I Japan måles rum stadig ofte i antal tatami-måtter, for eksempel et “8-måtte-rum” (hachijo).
Måden, måtterne lægges på, er ikke tilfældig: I private hjem lægges de i et shugikyaku-mønster hvor samlingerne danner T-former, da det bringer held. En vigtig etikette er at fodtøj altid tages af, før man træder op på måtterne – dette gælder også hjemmesko. Man bør desuden undgå at træde på måtternes stofkanter (beri) eller på de træskinner (shiki), som dørene kører i, da det betragtes som respektløst over for håndværket.
Fusuma er tunge skydedøre med trærammer beklædt med kraftigt, uigennemsigtigt papir. De fungerer som flytbare vægge mellem rum. I historiske miljøer kan fusuma være udsmykket med smukke malerier, mens de i private hjem ofte er mere enkle.
Shoji er de lette skydedøre med trælister og halvtransparent papir som filtrerer dagslyset blødt ind. En særlig variant er yukimi shoji (“sne-kigge”-shoji) som har små, justerbare glasfelter der kan skydes op, så man kan betragte haven udenfor.
Ranma findes over skydedørene. Det er dekorative træpaneler der ofte er kunstfærdigt udskåret. De tillader luftcirkulation og lysgennemstrømning mellem rummene, selv når dørene er lukkede – essentielt i Japans fugtige klima.
Tokonoma er en indbygget alkove og rummets æstetiske brændpunkt. Her udstiller man en hængende billedrulle (kakemono), en vase eller en blomsterdekoration (ikebana). Traditionelt placeres den vigtigste gæst med ryggen mod tokonomaen. I meget formelle rum kan detaljer på fx silkeborterne på rullen eller dekorative snore være i den fornemme lilla farve som historisk signalerede høj status og åndelighed.
Chigaidana og tsukeshoin: I de mere formelle rum finder man chigaidana (forskudte hylder) og en tsukeshoin (en indbygget skriveplads under et vindue) der oprindeligt blev brugt af munke og samuraier til læsning i det naturlige lys fra shoji-skærmene.
Møbler og hverdagsbrug
Da livet i et washitsu foregår tæt på gulvet, er lave møbler essentielle. Om vinteren samles man om en kotatsu – et lavt bord med et indbygget varmeelement og et tungt tæppe over. Til at sidde på bruges zabuton (store gulvpuder) som nogle gange kombineres med zaisu der er lave stole uden ben. Det regnes for meget uhøfligt at træde på eller flytte en andens puder uden tilladelse.
Til natten lægges futon direkte på tatamien. Om dagen foldes de sammen og opbevares i dybe skabe (oshiire), så gulvpladsen frigøres.
Historie og stilarter: shoin og sukiya
Washitsuets rødder kan spores tilbage til Muromachi-perioden (1336–1573). Oprindeligt var tatami et luksusprodukt der kun blev brugt som enkelte siddepladser på trægulve.
De washitsu, vi kender i dag, deles primært i to stilarter:
Shoin-stilen: Den formelle stil der opstod i templer og samuraiernes boliger. Den er kendetegnet ved symmetri, rige detaljer og faste elementer som skrivebord og hylder.
Sukiya-stilen: En mere afdæmpet variation, stærkt påvirket af teceremonien. Sukiya bruger naturlige materialer som lerpudsede vægge og bambus og hylder det asymmetriske og uperfekte (wabi-sabi).
Sådan oplever du et washitsu som rejsende
For at opleve et washitsu på tæt hold er en overnatning i en ryokan (traditionel japansk kro) eller en minshuku (bed and breakfast) det oplagte valg. Man kan også opsøge shukubo som er overnatning i et buddhistisk tempel. Her mærker man hvordan rummet skifter karakter gennem døgnet, og hvordan materialerne skaber en helt anden akustik og ro end et vestligt hotelværelse.
Washitsu er mere end blot en “japansk stue”. Det er et fleksibelt rumkoncept og en levende kulturarv der fortsat definerer japansk æstetik og livsstil.