Japansk overtro udgør en fascinerende mosaik af gamle skikke, spirituelle forestillinger og dagligdags ritualer som stadig præger det moderne Japan. Grænsen mellem religion, folketro, varsler, ordspil, beskyttelsesritualer og det vi på dansk ville kalde overtro er dog sjældent skarp. Meget af det der kan ligne overtro udefra, er i Japan en del af en levende religiøs praksis.
Troen på kami
Kernen i mange af disse forestillinger er troen på kami. Kami oversættes ofte med guder eller guddomme. Nogle kami hører til et bestemt sted eller naturfænomen — et bjerg, et vandfald, et gammelt træ. Andre er mennesker der efter deres død er blevet ophøjet til kami: digteren og embedsmanden Sugawara no Michizane tilbedes således som guden Tenjin, og kejser Ōjin som guden Hachiman. Endelig kan en slægt eller en landsby have sin egen beskyttende kami, kaldet ujigami. Shinto forbindes i dag ofte med helligdommene, men religionen er også en levende del af hverdagen gennem ritualer, festdage og årstidsbestemte ceremonier. Mange japanere opsøger eksempelvis en shinto-helligdom for at bede om held i kærlighed, sundhed eller karriere.
Overtro om boliger og retninger
Overtroen viser sig også i forhold til døden og boliger. Det anses for uheldigt at flytte ind i et hus hvor nogen er død, og ejendomme med en belastende hændelseshistorie har i Japan en særlig status hvor sælger og udlejer kan have oplysningspligt.
Andre dybt rodfæstede idéer handler om retninger. Nordøst har en uheldig betydning, fordi det er den vej dæmoner kommer ind og går ud. Retningen kaldes kimon (鬼門), “dæmonernes port”, og det betyder uheld at bygge et hus hvor entreen vender mod nordøst. Det betyder også uheld at sove med hovedet mod nord, kaldet kitamakura (北枕) fordi en afdød lægges med hovedet vendende mod nord.
Uheldige tal og dage
Visse tal betragtes som uheldige. Tallet fire (shi) undgås ofte, da det udtales som 死 shi, “død”. Tallet ni undgås af en anden grund: 九 ku lyder som 苦 ku der betyder lidelse eller smerte. Man undgår derfor gerne at give gaver i sæt af fire. Man lægger heller ikke tatami-måtter så fire hjørner mødes i ét punkt og danner et kors, fordi det bringer uheld over huset.
Visse dage betragtes også som uheldige. Mange planlægger efter kalenderens heldige og uheldige dage som bestemmes af rokuyō-systemet, en seksdages cyklus knyttet til den gamle månekalender. Den mest gunstige hedder taian (大安) og er velegnet til bryllup eller til at åbne en butik. Modsat er butsumetsu (仏滅) hvis navn almindeligvis forklares som Buddhas død. Den undgås især ved bryllupper og andre glædelige lejligheder. Til begravelser er det derimod tomobiki (友引) man traditionelt undgår fordi navnet kan læses som “at trække en ven med sig”.
Amuletter og lykkebringende genstande
Moderne japansk overtro er ikke kun bundet til gamle tider. Ritualer til beskyttelse mod ulykke og brugen af lykkebringende genstande er fortsat udbredt, og det er værd at skelne mellem tre begreber:
- Omamori (お守り) – den lille bærbare amulet i brokadepose, som fås ved shinto-helligdomme og buddhistiske templer
- Ofuda (御札) – en større talisman, oftest af papir eller træ, beregnet til hjemmet eller husalteret
- Engimono (縁起物) – den brede kategori af lykkebringende genstande. Hertil hører blandt andet maneki neko, daruma, akabeko og fukurō
Disse genstande sælges ved helligdomme og templer, men også i almindelige butikker, og benyttes af både unge og ældre i håbet om held i livets mange aspekter — fra eksamener og kærlighed til økonomi og helbred.
Overtro i praksis i dag
Japansk overtro er langt mere end gamle skrøner. Det er et levende udtryk for en kultur hvor det spirituelle og det verdslige går hånd i hånd. Det ses konkret ved årets første helligdomsbesøg hatsumōde, ved at trække en omikuji, ved at købe en omamori til eksamen eller bilkørsel, ved yakuyoke-ritualer der skal afværge uheld, ved at planlægge et bryllup efter rokuyō — og ved de lokale engimono som daruma, maneki neko og akabeko.
Links til videre læsning
- Jinja Honcho shinto-helligdommenes landsorganisation, med engelsksprogede introduktioner til helligdomsbesøg, omamori, ofuda og omikuji
- Artikel om rokuyō og oversigt over heldige og uheldige dage
- Japan Zone: Japanese superstitions part 1 – death and the number 4 og part 2 – omens and floor plans
- Wikipedias artikel om japansk overtro