Sne, måne og blomster
Kenroku-en, Kōraku-en og Kairaku-en regnes traditionelt som Japans tre store haver (Nihon sanmeien). Betegnelsen opstod omkring slutningen af 1800-tallet, og de tre haver er siden blevet knyttet til hver sin side af naturens skønhed: sne, måne og blomster – en klassisk æstetisk treklang (setsugetsuka) i japansk digtning. Alle tre er store vandringshaver i chisen kaiyū-shiki-stil, anlagt af feudalherrer i Edo-perioden med damme, øer og stier man vandrer ad.
Kenroku-en – sne
Kenroku-en knyttes til sneen. Om vinteren bindes træernes grene op i kegleformede rebkonstruktioner, yukitsuri, så de ikke knækker under den tunge sne. Haven er også kendt for Kotoji-tōrō, en stenlanterne med kun to ben, der står ved Kasumi-dammen, og for et af Japans ældste springvand. I dammen ligger øen Hōraijima, opkaldt efter de udødeliges legendariske ø i daoistisk tro.
Kōraku-en – måne
Kōraku-en knyttes til månen. Haven ligger på en flodø ved Okayama-borgen og blev anlagt af feudalherren Ikeda Tsunamasa for omkring 300 år siden. Fra pavillonen Enyo-tei er der udsigt over hele haven, og hvert efterår holdes en måneskuefest, hvor fuldmånen står op over bjerget Sōzan uden for haven – et klassisk eksempel på shakkei, lånt landskab. Kōraku-en har fået tre stjerner i Michelin Green Guide Japan.
Kairaku-en – blomster
Kairaku-en knyttes til blomsterne. Haven blev anlagt i 1842 af daimyoen Tokugawa Nariaki og er især berømt for sine mange blommetræer, der blomstrer tidligt på året, samt for pavillonen Kōbun-tei. Til forskel fra de to andre haver blev Kairaku-en fra begyndelsen tænkt som en have, der også skulle være åben for offentligheden.