Intro
Shibi og shachihoko er karakteristisk japansk tagpynt som man finder på tagryggen af templer, borge mm. i traditionel japanske arkitektur. En shibi (鴟尾) er et ornament der afslutter tagryggen i begge ender og menes at beskytte mod ildebrand. Formen varierer, men den buede silhuet har historisk fået folk til at sammenligne den med en sko hvilket har givet den tilnavnet kutsugata (沓形) der betyder “formet som en sko”.
Oprindelsen til shibi føres ofte tilbage til Han-dynastiets Kina hvor tagrygsfliser blev udformet som fugle og mytiske væsener blandt andet lykkebringende fabelvæsner i familie med føniksen. Via Paekche-kongedømmet på Koreahalvøen kom denne type tagpynt til Japan hvor den især blev udbredt i Nara-perioden. Den ældst bevarede shibi i Japan findes ved Asukadera i Nara som regnes for landets første buddhistiske tempel.
Shachihoko – havmonster som beskytter mod ildebrand
En mere spektakulær variant er den fiskeformede shachi eller shachihoko (鯱, 鯱鉾, egl. “dræberhval”) der især forbindes med japanske borge. I japansk folklore er en shachihoko et havvæsen med hoved som en tiger eller drage og en krop som en karpe dækket af mørke skæl. Væsenet siges at kunne sluge enorme mængder vand og fremkalde regn og skyer. Netop derfor blev shachihoko-formet tagpynt placeret højt oppe på tagryggen ofte vendt “på hovedet” som et symbolsk værn mod brand.
I Edo-perioden var shachihoko udbredt på tagene på de japanske borge samt på samuraifamiliers boliger og porte. De blev typisk udført i tegl eller sten eller bygget op af en trækonstruktion der blev fyldt med ler og derefter beklædt med kobber eller guld.
