Hvad er kokedama?
Kokedama (苔玉) er en japansk måde at dyrke og præsentere planter på, beslægtet med bonsai. Plantens rødder og jord formes til en kugle som dækkes med mos og bindes sammen med snor. Moskuglerne kan hænges op i en snor, stilles i en skål eller på et fad. Koke betyder mos, og dama er formen af tama, bold. De er meget populære i Japan og i Vesten, herunder Danmark.
Den moderne kokedama forbindes ofte med den ældre bonsaiteknik nearai og ser ud til at være slået igennem i Japan i 1990’erne.
De er meget nemme at lave og er en anderledes måde at få grønt ind i indretningen.
Mange planter kan bruges, fx bregner, efeu og pilea, men også de planter og små træer der er populære valg til bonsai, som buksbom og enebær. Det vigtigste er at planten kan overleve med et lille rodnet. Mosbolden skal vandes når den begynder at tørre ud og føles let — ellers tørrer jorden ud og mosset bliver brunt.
Se forslag til hvordan kokedama laves i linkene nedenfor.

Links til videre læsning
Danske sider
- Kokedama fra Havenyt.dk
- Sådan laver du mosbolde fra Bolius
Udenlandske sider
- How to make a kokedama fra WikiHow
- Wikipedias artikel om kokedama
- Se flere eksempler på Pinterest
Bøger
- Sunamori, Satoshi: Moss ball bonsai : 100 beautiful kokedama that are fun to create. Tuttle, 2020. 96 sider