Kanshitsu (乾漆, “tør lak”) eller kanshitsuzō (乾漆像) er en japansk lakteknik der bruges ved formning og dekoration af især buddhaskulpturer og forskelligt kunsthåndværk. Teknikken kom til Japan fra Kina i slutningen af 600-tallet og blev særlig udbredt i Nara-perioden (710–794).
Man tager udgangspunkt i en grundform, for eksempel af en buddhaskulptur som formes i detaljer ved hjælp af mange lag hampestof, hør eller lignende dyppet i lak. Efter tørring påføres yderligere detaljer med kokuso-urushi, en tyk lakpasta af urushi blandet med fint træpulver og et mel- eller stivelsesbaseret bindemiddel.
Kanshitsu-teknikken findes i to grundvarianter:
- Dakkatsu kanshitsu (hul tørlak) – grundformen bygges op af ler og dækkes af flere lag hampestof dyppet i lak. Efter tørring fjernes leret, så formen efterlades hul, og man kan arbejde videre med yderligere lag lakeret stof
- Mokushin kanshitsu (tørlak over trækerne) – grundformen består af et stykke tilskåret træ der efterfølgende dækkes af lag hampestof dyppet i lak
Kanshitsu-teknikken benyttes stadig i dag til at lave forskellige former for kunsthåndværk som tallerkener, skåle og vaser.
Links til videre læsning
- Kanshitsu artikel fra JAANUS
- Wikipedias artikel om kanshitsu (på japansk)
- Kanshitsu Kobo Nao smykker udført i kanshitsu-teknik af kunstneren Kusuda Naoko