Atami (熱海) på Izu-halvøens nordøstlige hjørne er en populær onsen-by – og kun én times tid med shinkansen fra Tokyo.
Seværdigheder i Atami
Om Atami
Atami (熱海) ligger i den nordøstlige del af Izu-halvøen. Byen har i generationer tiltrukket besøgende med sine varme kilder, traditionelle ryokaner og en charmerende beliggenhed ved havet.
Under den japanske bobleøkonomi i slutningen af 1980’erne blomstrede Atami som et foretrukket mål for firmaudflugter – store ryokaner og boligblokke skød op langs kysten. Da boblen brast i begyndelsen af 1990’erne, ramte nedturen byen hårdt. Men Atami har formået at genopfinde sig selv og er i dag et populært rejsemål for både individuelle rejsende og familier.
Officiel turistside: visitatami.com

