31. maj 2026

Hyogo_Prefectural_Museum_of_Art

Hyogo Prefectural Museum of Art, der ligger ved havnepromenaden i Kobe, åbnede i 2002 som et vigtigt symbol på Kobes kulturelle genrejsning efter jordskælvet i 1995 der ødelagde store dele af byen. Museet er tegnet af den verdensberømte japanske arkitekt Tadao Ando og ligger centralt med en flot udsigt udover havet. Et af museets vartegn er Andos spindeltrappe mellem de forskellige etager i museet.

Museet har en stor permanent samling af Goya, Manet, Klinger, Picasso, Kandinsky, Warhol, og Jasper Johns og har fra starten også fokuseret kraftigt på japansk og vestlig skulpturkunst med værker af bl.a. Yanagihara Yoshitatsu, Funakoshi Yasutake, Sato Churyo, Horiuchi Masakazu, Ueki Shigeru, Arp, Zadkine, Gabo, Giacometti, Moore mm. Udover den permanente udstilling er der løbende særudstillinger. Der er gjort meget ud af området omkring museet med skulpturer, broer og trapper, der gør det til et spændende sted at besøge.”


Hyogo_Prefectural_Museum_of_Art

Hyogo_Prefectural_Museum_of_Art

Hyogo_Prefectural_Museum_of_Art


Praktisk information

Adresse:
1 Chome-1-1 Wakinohama-kaigan-dōri, Chūō-ku, Kōbe, Hyōgo 651-0073
Transport:
Hyogo Prefectural Museum of Art ligger ved Kobes havnefront og nås på cirka 10 minutters gang fra Iwaya Station på Hanshin Main Line eller cirka 20 minutters gang fra Sannomiya Station. Alternativt kører bus 29 og 101 fra Sannomiya forbi museet – hop af ved stoppestedet Kenritsu-bijutsukan-mae. Museet er lukket om mandagen, og der opkræves entré til den faste samling og særudstillingerne.
Officiel hjemmeside
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Mod vest langs havnefronten når du på cirka 15 minutters gang Meriken Park med Kobe Port Tower, det maritime museum og Kobe Harbor Land. Lige ved museet ligger desuden Disaster Reduction and Human Renovation Institution – jordskælvsmuseet – der fortæller om det store Hanshin-Awaji-jordskælv i 1995.
Mod nordvest når du på cirka 20 minutters gang Sannomiya Station og det centrale Kobe med Ikuta-helligdommen og Kobe bymuseum.