22. maj 2026

museet for folkekunst tokyo

Museet for Folkekunst (日本民藝館 eller The Japan Folk Crafts Museum) i Meguro-området i Tokyo er som navnet siger et museum for kunst lavet af folket også kaldet mingei.

Det blev grundlagt i 1936 af kunstkritikeren og filosoffen Yanagi Sōetsu (1889-1961) der stod bag mingei-bevægelsen. Sōetsu var museets første direktør, og keramikeren Hamada Shōji (1894-1978) blev museets næste direktør.

Mingei-bevægelsen opstod i begyndelsen af det 20. århundrede og havde som formål at fremme værker af kunstnere. En reaktion på de samtidige billige, masseproducerede varer. Centralt i mingei-bevægelsen er begrebet yo no bi dvs. skønhed gennem brug.

Museet for Folkekunst holder til i en bygning der er en rekonstruktion af en bondegård fra Tochigi-præfekturet. Museet har en samling på mere 20000 værker som løbende udstilles. Samlingen kan inddeles i kunst fra Japan (keramik, tekstiler, kunsthåndværk, malerier mm. også fra Okinawa og ainu-folket på Hokkaido) ; Korea (porcelæn, kunsthåndværk, malerier mm.) ; og kunst fra Taiwan, Kina og keramik mm. fra Europa. Der er også forskellige særudstillinger i løbet af året (tjek museets hjemmeside).

Museet udgiver også tidsskriftet Mingei der kommer en gang om måneden.

I museets butik kan du købe et stort udvalg af traditionelt kunsthåndværk især keramik.

Bemærk der må ikke fotograferes inde på museet.


Praktisk information

Adresse:
4-chōme-3-33 Komaba, Meguro-ku, Tokyo 153-0041
Transport:
Museet for Folkekunst ligger i Komaba-området i Meguro-distriktet. Museet nås på cirka syv minutters gang fra Komaba-Tōdaimae Station på Keiō Inokashira-linjen.
Officiel hjemmeside
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Museet ligger lige ved Komaba-parken, der rummer Kyu Maeda-residensen – et hjem for den tidligere Maeda-fyrstefamilie med en smuk vestlig hovedbygning og et japansk anneks. Et stykke vest for museet ligger desuden Inokashira-parken med dens berømte sø, samt det populære Shibuya-område mod nordøst.
Et stykke længere mod syd ligger Meguro-flodens kirsebærtræs-allé, der er et af Tokyos mest fotograferede hanami-mål om foråret. Mod nord når du desuden Shimokitazawa, et livligt studenter- og musiker-kvarter i Setagaya-distriktet.


Billedet øverst: © せき散歩