A-FACTORY er et mindre shoppingcenter der minder lidt om en torvehal der ligger få minutters gang fra Aomori station. Det ligger lige ved siden af Nebuta Warasse-museet. Her kan du købe forskellige lokale produkter som konfekt, frisk frugt og grøntsager, marmelade, ris og ikke mindst den lokale æblecider og æblejuice som laves på stedet. Både i stueetagen og på 1. og 2. sal ligger der forskellige restauranter og cafeer fx en restaurant der serverer hamburgere med bøffer lavet med lokalt kød.
Åbningstider: 10-19 hver dag. Bemærk at restauranter lukker kl. 18.
Praktisk information
Adresse:
1 Chome-4-2 Yanagawa, Aomori 038-0012
Transport:
A-FACTORY ligger kun få minutters gang fra JR Aomori Station ved havnefronten.
Officiel hjemmeside (på japansk)
Google-kort
Oplevelser i nærheden
Lige ved siden af A-FACTORY ligger Nebuta Warasse-museet om byens berømte Nebuta Matsuri-festival. Få minutters gang mod øst når du turistinformationscentret ASPAM med udsigtsplatform, og lidt længere mod syd Auga-fiskemarkedet og Utō-helligdommen.
Lige ved havnen ligger desuden museumsskibet Hakkōda-maru (en gammel jernbanefærge).

