Sendai, hovedstaden i Miyagi-præfekturet i det nordlige Japan, er kendt som “Mori no Miyako” – Skovbyen – på grund af sine mange grønne områder og træer. Centrum af Sendai ligger vest for JR Sendai Station.
Byvandring og parker i Sendais centrum
Sendais bymidte er præget af velholdte gader med bred beplantning hvilket giver et roligt og grønt bybillede. Der er flere byparker fx Kotodai Park eller Nishi Park hvor du kan nyde en stille stund under træerne eller tage billeder af sæsonens blomster.
Shopping og lokale specialiteter i centrum af Sendai
Sendai centrum byder på fremragende shoppingmuligheder, alt fra moderne stormagasiner og internationale brands til håndlavede lokale produkter og kulinariske oplevelser.
Ichibancho-shoppingarkaden – Sendais livlige handelsgade
Ichibancho-shoppingarkaden er hjertet af Sendais shoppingmiljø. Det er en overdækket arkade der består af flere sammenhængende gader fyldt med butikker, caféer og restauranter.
Her finder du både internationale tøjmærker, japanske souvenirbutikker og hyggelige spisesteder der serverer lokale retter som gyutan (grillet oksetunge), som Sendai er særligt kendt for.
Shimanuki Honten
980-0811 Miyagi, Sendai, Aoba-distriktet, Ichibancho, 3 Chome−1−17 しまぬきビル 1階
Hjemmeside
Hvis du fx er interesseret i kokeshi-dukker (som Tōhoku-regionen er kendt for), så besøg Shimanuki Honten som har et meget stort udvalg.
Kogensha
1 Chome-4-10 Ichibancho, Aoba-distriktet, Sendai, Miyagi 980-0811
Hjemmeside
Kogensha sælger lokalt produceret keramik, tekstiler og kunstgenstande fra Tōhoku-regionen.
Asaichi (“morgenmarked”)
Asaichi, eller morgenmarkedet, ligger blot et par minutters gang fra Sendai Station. Her kan du købe direkte fra producenterne. Markedet har åbent dagligt fra kl. 8 til 17, undtagen søndag.
980-0021 Miyagi, Sendai, Aoba-distriktet, Central, 3 Chome−8−5 3F318号室 新仙台駅前ビル
Hjemmeside
AER-bygningen
Kun få minutters gang fra Sendai Station finder du den moderne AER-bygning der huser kontorer, butikker og restauranter. På 31. etage er der en gratis udsigtsplatform hvorfra du har en imponerende udsigt over hele Sendai og omegn – især ved solnedgang er dette et populært spot.
1 Chome-3-1 Central, Aoba-distriktet, Sendai, Miyagi 980-0021
Hjemmeside
Billedet øverst: © Kentaro Toma
Praktisk information
Adresse:
Ichibanchō / Chūō, Aoba-ku, Sendai, Miyagi
Transport:
Sendais centrum ligger vest for JR Sendai Station og nås nemt til fods eller med Sendai-metroen (Tōzai- og Namboku-linjerne). Ichibanchō-shoppingarkaden og de grønne byparker ligger inden for cirka 10-15 minutters gang fra stationen.
Google-kort (Ichibanchō)
Oplevelser i nærheden
Mod sydvest når du Zuihōden-mausoleet, gravstedet for Date Masamune. Lige i nærheden ligger ruinerne af Aoba-borgen (Sendai-borgen) med en rytterstatue af Masamune og panoramaudsigt over byen.
Nord for centrum ligger Rinnōji-templet med sin smukke vandringshave. Sendai er desuden et oplagt udgangspunkt for en dagstur til Matsushima-bugten.
