Koma (独楽) er det japanske ord for en snurretop, et traditionelt stykke trælegetøj.
Koma har mange forskellige navne og udformninger afhængigt af hvor det kommer fra i Japan. I Aomori-præfekturet kaldes de zuguri (ずぐり). Den har et tykt, afrundet skaft så den kan snurre på sne, i Tokyo edogoma, i Kyoto kyōgoma, i Nagasaki-præfekturet sasebogoma og i Fukuoka-præfekturet hakatagoma.
Koma kan spindes med hånden eller med et stykke snor. Der findes mange typer fx med lyde eller nogle der kan snurre ekstra hurtigt. De kan være hele små kunstværker med fint malede detaljer og mønstre.
Koma har været kendt i Japan i århundreder og kom oprindelig fra Kina. I Edo-perioden blev der opfundet et spil med snurretop. Ved at bruge en snor prøvede spillerne at snurre små snurretoppe i træ eller metal (kaldet beigoma) inden i en ring, gerne en spand med et håndklæde, og ideen var så at prøve at slå modstanderens snurretop ud af takt. Den type spil findes også nu i Japan.

Sightseeing info
Nagoya
Japan Spinning Top Museum
Museet har over 20.000 forskellige eksemplarer af koma. Museumsbutikken sælger forskellige koma-typer.
Shopping info
Snurretoppe sælges i de fleste butikker med traditionelt japansk legetøj. Her er to steder med et særligt stort udvalg.
Tokyo
Bingoya Craft Shop
Butik på fem etager der sælger alskens kunsthåndværk og legetøj fra hele Japan.
Kurashiki
Nihon Kyodo Gangu-Kan (legetøjsmuseum)
Museum der udstiller traditionelt ældre legetøj fra alle Japans 47 præfekturer. Alt er klemt sammen i tre-fire små rum i et gammelt pakhus og loftet tages også i brug for at få plads til at udstille det hele. Kontrolleret kaos hersker. Et af rummene fokuserer på forskellige udgaver af daruma-dukken. I tilknytning til museet er der en legetøjsbutik hvor der er mulighed for at få en god souvenir (fx kamifusen-balloner) og koma-snurretoppe med hjem.