Kintsugi – japansk teknik til reparation af ødelagt keramik

Hvad er kintsugi?

 
Reparationen er en del af genstandens historie og skal fremhæves ikke det modsatte. Kintsugi udføres ofte på de teskåle (chawan) der bruges til den japanske teceremoni hvor teksåle med interessante fejl eller skader værdsættes for deres skønhed og æstetiske kvalitet.

Historie

Oprindelsen til kintsugi kan spores tilbage til det 15. århundrede, da shogun Ashikaga Yoshimasa blev skuffet over en kinesisk reparation af sin yndlingstekop. Han bad japanske håndværkere finde en mere æstetisk løsning – og her opstod kintsugi.

Teknikken spredte sig hurtigt i takt med den japanske teceremonis udbredelse hvor keramiske teskåle chawan) blev betragtet som kunstværker. En smukt repareret skål blev anset for at have endnu større værdi end før den gik i stykker fordi den bar sin historie synligt og med stolthed.

Et af de tidligste kendte eksempler er Hon’ami Kōetsus raku-skål Seppō (“snetop”) fra det 17. århundrede som i dag kan ses på Hatakeyama Memorial Museum of Fine Art i Tokyo.

Materialer og proces

Den traditionelle kintsugi-teknik udføres med urushi, en naturlig lak udvundet af laktræet (Toxicodendron vernicifluum). Lakken blandes med ris- eller hvedelim og bruges som klæbemiddel til at samle skårene. Når lakken er tørret, dækkes revnerne med en fint sølv- eller guldstøv støvning af guld, en metode beslægtet med maki-e hvor metalstøv bruges til at dekorere lakerede overflader.

Kintsugi-processen er tidskrævende. Hver påføring af urushi skal hærde langsomt i fugtig luft, og hele reparationen kan tage uger eller måneder. Til gengæld bliver resultatet både holdbart, vandtæt og fuldstændig fødevaresikkert – derfor bruges mange kintsugi-reparerede tekopper stadig i teceremonier.

Der findes tre klassiske teknikker inden for kintsugi, som hver især udtrykker håndværkets filosofi på forskellig vis:

Hibi (ひび) – Reparation af revner

Bruges ved små skader, hårfine revner og afslag. Revnerne fyldes med lak og overstrøs med guld- eller sølvstøv.

Kake no kintsugi (欠けの金継ぎ) – Udfyldning af manglende stykker

Når et stykke mangler, udfyldes hullet med lak eller harpiks, som derefter dækkes af guldstøv. Resultatet bliver en smuk kontrast mellem det oprindelige og det genopbyggede.

Patchwork-metoden

Her erstattes den manglende del af et andet stykke keramik – ofte fra en helt anden genstand. Resultatet minder om et kunstnerisk patchwork, hvor forskellighed skaber harmoni.

Traditionel og moderne kintsugi

I dag findes der to hovedretninger: traditionel kintsugi og moderne kintsugi.

Den traditionelle metode anvender udelukkende naturlige materialer – urushi, ægte guldpulver og rislim – og er en meditativ proces der kræver tid og tålmodighed. Det færdige resultat er et funktionelt kunstværk med dyb kulturel og håndværksmæssig værdi.

Moderne kintsugi bruger i stedet syntetiske resin- eller epoxylim blandet med metallisk pulver (typisk messing). Metoden er hurtigere og billigere, men ikke egnet til genstande, der skal bruges til mad eller drikke. Den moderne form bruges derfor ofte til dekorative formål, smykker og kunstprojekter.

Filosofien bag kintsugi – wabi-sabi

Kintsugi er nært forbundet med den japanske æstetiske filosofi wabi-sabi der fejrer det uperfekte, foranderlige og naturlige. Wabi-sabi lærer os at finde skønhed i det der er slidt, ældet eller ufuldkomment.

Når en genstand går i stykker og repareres med guld, bliver den et symbol på livets skrøbelighed og styrke. Hver revne fortæller en historie, og i stedet for at kaste noget væk, giver man det nyt liv.

Denne tankegang harmonerer med moderne idealer om bæredygtighed og genbrug – at værdsætte det, vi allerede har, fremfor at erstatte det med noget nyt. Kintsugi er således både et håndværk og en miljøbevidst filosofi.

Kintsugi nu

I Japan bliver kintsugi stadig praktiseret af urushi-mestre, ofte med rødder i maki-e-traditionen. Samtidig har teknikken fået en renæssance i resten af verden – både som kunstform og som mindfulness-praksis. Efter Tohoku-jordskælvet i 2011 begyndte mange japanere at reparere ødelagt keramik som en symbolsk handling for genopbygning og håb.

I dag kan man finde kintsugi-workshops i byer som Kyoto, Tokyo og Yokohama, og mange kunstnere arbejder eksperimenterende med teknikken – for eksempel ved at bruge porcelæn, glas eller træ i kombination med metal.

Video om kintsugi

Hiroki Kiyokawa, kintsugi-kunstner i Kyoto, fortæller hvordan han arbejder.

Links til videre læsning