30. september 2026

Hvad er kintsugi?

Kintsugi (金継ぎ “guldsamling”, også kaldet kintsukuroi) er en japansk teknik til at reparere brækket keramik med synlig lak (urushi) og metalstøv (fx guld eller sølv). I stedet for at skjule skaderne fremhæves de – og genstanden får ny værdi og skønhed.

Reparationen er en del af genstandens historie og skal fremhæves, ikke det modsatte. Kintsugi udføres ofte på de teskåle (chawan) der bruges til den japanske teceremoni hvor teskåle med interessante fejl eller skader værdsættes for deres skønhed og æstetiske kvalitet.

Historie

Oprindelsen til kintsugi kan spores tilbage til det 15. århundrede da shogun Ashikaga Yoshimasa blev skuffet over en kinesisk reparation af sin yndlingstekop. Han bad japanske håndværkere finde en mere æstetisk løsning – og her opstod kintsugi.

Teknikken spredte sig hurtigt i takt med den japanske teceremonis udbredelse hvor keramiske teskåle (chawan) blev betragtet som kunstværker. En smukt repareret skål blev anset for at have endnu større værdi end før den gik i stykker, fordi den bar sin historie synligt og med stolthed.

Et af de tidligste kendte eksempler er Hon’ami Kōetsus raku-skål Seppō (“snetop”) fra det 17. århundrede som i dag kan ses på Hatakeyama Memorial Museum of Fine Art i Tokyo.

Raku-teskål med synlige guldårer efter kintsugi-reparation
Hon’ami Kōetsu: chawan-teskål i raku, Seppō. 17. årh. Hatakeyama Memorial Museum of Fine Art, Tokyo

Materialer og proces

Den traditionelle kintsugi-teknik udføres med urushi, en naturlig lak udvundet af laktræet (Toxicodendron vernicifluum). Lakken blandes med ris- eller hvedelim og bruges som klæbemiddel til at samle skårene.

Til sidst lægges et tyndt lag urushi langs samlingerne, og der drysses fint guld- eller sølvpulver på inden dette lag er hærdet

Kintsugi-processen er tidskrævende. Hver påføring af urushi skal hærde langsomt i fugtig luft, og hele reparationen kan tage uger eller måneder. Til gengæld bliver resultatet både holdbart, vandtæt og egnet til mad og drikke når alle anvendte materialer er beregnet til det, og reparationen er fuldt hærdet

fødevaresikkert – derfor bruges mange kintsugi-reparerede tekopper stadig i teceremonier.

Der findes tre klassiske teknikker inden for kintsugi som hver især udtrykker håndværkets filosofi på forskellig vis:

Hibi – reparation af revner

Bruges ved små skader, hårfine revner og afslag. Revnerne fyldes med lak og overstrøs med guld- eller sølvstøv.

Kake no kintsugi – udfyldning af manglende stykker

Når et stykke mangler, udfyldes hullet med lak eller harpiks som derefter dækkes af guldstøv. Resultatet bliver en smuk kontrast mellem det oprindelige og det genopbyggede.

Patchwork-metoden

Her erstattes den manglende del af et andet stykke keramik – ofte fra en helt anden genstand. Resultatet minder om et kunstnerisk patchwork hvor forskellighed skaber harmoni.


Traditionel og moderne kintsugi

I dag findes der to hovedretninger: traditionel kintsugi og moderne kintsugi.

Den traditionelle metode anvender udelukkende naturlige materialer – urushi, ægte guldpulver og rislim – og er en meditativ proces der kræver tid og tålmodighed. Det færdige resultat er et funktionelt kunstværk med dyb kulturel og håndværksmæssig værdi.

Moderne kintsugi bruger i stedet syntetiske resin- eller epoxylim blandet med metallisk pulver (typisk messing). Metoden er hurtigere og billigere, men ikke egnet til genstande der skal bruges til mad eller drikke. Den moderne form bruges derfor ofte til dekorative formål, smykker og kunstprojekter.


Filosofien bag kintsugi – wabi-sabi

Kintsugi er nært forbundet med den japanske æstetiske filosofi wabi-sabi der fejrer det uperfekte, foranderlige og naturlige. Wabi-sabi lærer os at finde skønhed i det der er slidt, ældet eller ufuldkomment.

Når en genstand går i stykker og repareres med guld, bliver den et symbol på livets skrøbelighed og styrke. Hver revne fortæller en historie, og i stedet for at kaste noget væk, giver man det nyt liv.

Denne tankegang harmonerer med moderne idealer om bæredygtighed og genbrug – at værdsætte det vi allerede har, frem for at erstatte det med noget nyt. Kintsugi er således både et håndværk og en miljøbevidst filosofi.

Kintsugi nu

I Japan bliver kintsugi stadig praktiseret af urushi-mestre, ofte med rødder i maki-e-traditionen. Samtidig har teknikken fået en renæssance i resten af verden – både som kunstform og som mindfulness-praksis. Efter Tōhoku-jordskælvet i 2011 begyndte mange japanere at reparere ødelagt keramik som en symbolsk handling for genopbygning og håb.

I dag kan man finde kintsugi-workshops i byer som Kyoto, Tokyo og Yokohama, og mange kunstnere arbejder eksperimenterende med teknikken – for eksempel ved at bruge porcelæn, glas eller træ i kombination med metal.

Video om kintsugi

Hiroki Kiyokawa, kintsugi-kunstner i Kyoto, fortæller hvordan han arbejder.

Links til videre læsning

Udvalgte artikler, guides og ressourcer om kintsugi, både introducerende og mere fordybende.

Kintsugi-workshops

Europa

  • Mizuyo Yamashita – keramiker i London med korte kintsugi-workshops og kurser
  • Kintsugi Oxford – workshops i Oxford og online. Kan også formidle kontakt til kurser i Kyoto
  • Japanworkshop.net – workshops i Holland og Frankrig samt salg af kintsugi-kits med ægte guld

Japan

De fleste workshops afholdes på engelsk, men tjek altid sproget inden booking.

Bøger om kintsugi

  • Hori, Michihiro: A beginner’s guide to kintsugi: the Japanese art of repairing pottery and glass. Tuttle, 2022. 96 sider
  • Kemske, Bonnie: Kintsugi: the poetic mend. Herbert Press, 2021. 175 sider
  • Kiyokawa, Hiroki: The spirituality of kintsugi. Tanko-sha, 2022. 176 sider – se også Hiroki Kiyokawa i videoen foroven

Shopping info

Kintsugi er efterhånden blevet en populær hobby også i Danmark, og flere firmaer sælger kintsugi-kits hvor du får en pakke med det der typisk skal bruges til reparationer. Et eksempel er det hollandske firma Humade.

Derudover sælger flere af de nævnte workshops og kunstnere også kits, ofte med mulighed for international levering. Se også afsnittet om workshops ovenfor.