Hvad er maki-e?
Maki-e (蒔絵, egl. strøget billede”) er en af de mest kendte og karakteristiske dekorationsmåder inden for japansk lakkunst. Støv fra guld, sølv, kobber, aluminium, platin og lign. bliver penslet udover den endnu våde lakflade. Derefter tilføjes der ofte endnu et lag lak (gerne flere lag af både metalstøv og lak) før overfladen poleres op. Redskaberne man bruger er enten en makizutsu som er et lille rør med metalstøvet i som man kan drysse udover lakken eller en malepensel uden spids kaldet kebo.
Ved hjælp af maki-e teknikken kan man opnå meget fine detaljer og gradueringer i skygge og dybde selvom den færdige overflade er helt flad. Man kan også arbejde med reliefeffekter hvor kun udvalgte dele af overfladen får påført metalstøv og lak. Både farver, mønstre og motiver kan svinge mellem det mest farverige og ornamenterede til mere afdæmpede mønstre.
Maki-e er en højt specialiseret kunstart og det tager mange års øvelse før man bliver en dygtig maki-e kunstner. Det er en teknik hvor der ikke er plads til fejltagelser for så snart metalstøvet er lagt oven på den våde lak kan det ikke fjernes. Det betyder at man som kunstner på forhånd skal have et meget præcist billede af hvordan det endelige design skal være.
Maki-e er en meget gammel dekorationsteknik i Japan. Allerede i Nara-perioden eksperimenterede man med den, men det var først i Heian-perioden (794–1185) at teknikken blev forfinet. I den efterfølgende Edo-periode (1603–1868) fik den for alvor sin storhedstid. Her brugte man teknikken til foldeskærme og inrō (lille beholder som mænd i Edo-perioden havde hængende i deres bælte). Teknikken blev også brugt til æsker til opbevaring af breve, brevpapir mm. og forskelligt udstyr til kalligrafi fx æsker til opbevaring af rivesten.
Typer
Kōami Dōchō (1410–1478) og Igarashi Shinsai regnes for grundlæggerne af maki-e lakkunst i Japan og de var med til at udvikle tre teknikker som man stadig arbejder med i dag:
Takamakie (hævet maki-e”) opfundet i Muromachi-perioden (1336–1573) hvor metalstøv blandet med lakkit og støv fra trækul eller ler drysses oven på den våde lak i flere lag og dermed skaber en relieflignende 3D effekt.
Togidashi maki-e (poleret maki-e) en teknik hvor en sort lak uden olie lægges oven på metalstøvet som et ekstra lag og derefter poleres. Denne type lak gør at designet bliver lidt mere blødt og flydende i kanterne lidt ligesom ved akvarelmaleri. Denne teknik blev videreudviklet til at omfatte flere forskellige variationer. Bl.a. nashiji (‘pæreskal’), hvor uregelmæssige stykker guld eller anden metal strøs ud over et lag gennemsigtigt ravfarvet lak. Efterfølgende poleres det på en sådan måde at det ligner skallen på en gylden eller brun pære – deraf navnet.
Hira maki-e (flad maki-e) en teknik hvor fint metalstøv lægges i den våde lakoverflade, et laklag lægges ovenpå og derefter poleres det helt ned. Processen kan gentages. Hira maki-e er den mest basale af de tre teknikker.
Links til videre læsning
About maki-e intro til teknikken fra Gallery JapanArtikel fra JAANUS Japanese Architecture and Art Net Users System
Edo makaie lacquers onlineudstilling fra Googles Art and Culture projekt Video der viser forskellige lakteknikker bl.a. maki-e