28. august 2022
Hvad er shippō?

Shippō (七宝, egl. shippō-yaki) eller cloisonné er en Japans mange berømte kunsthåndværk. Shippō betyder de syv skatte, et navn der er passende for de mange ædelsstensagtige metalglanse og farver man kan få frem ved teknikken. De syv skatte henviser til de syv skatte der er nævnt i buddhistiske sutraer. Ved shippō bruges forskellige materialer bla. guld, sølv, glas, perlemor og ædelstene som koraler, agater, lapis lazuli og smaragder.

Kort fortalt laves shippō på følgende måde: på en metaloverflade bliver et design dannet ved hjælpe af tynde metaltråde og i hullerne mellem trådene bliver emalje i forskellige farver lagt ned. Efterfølgende bliver det hele bagt ved høj temperatur. Det er et utroligt detaljeret og krævende stykke kunsthåndværk.

Man kender fra nedskrevne beretninger at shippō-kunstværker allerede under kejser Shomu (724-748) blev indført fra Kina hvor teknikken allerede var højt udviklet. En egentlig shippō-produktion startede allerede tilbage i Momoyama-perioden, men blomstrede først op efter Edo-periodens afslutning. Indtil da blev de forskellige shippō-teknikker holdt skjult fra offentligheden og blev kun til brugt til mindre dekorationsformål som f.eks. parerpladen på sværd.

Tidlige eksempler på shippō-teknikken er dørhåndtagene på skydedørene i den kejserlige villa Katsura i Kyoto og som udsmykning forskellige steder i Toshugu-helligdommen i Nikko.

Moderne shippō-produktion blev startet af en tidligere samurai ved navn Kaji Tsunekichi (1803-1883) som købte cloisonné værker (nok kinesisk produceret) fra en hollandsk købmand i slutningen af Edo-perioden. Disse indkøbte værker blev udgangspunkt for hans egen produktion af shippō centreret omkring Nagoya. I Meiji-perioden kom shippō-teknikken til Kyoto hvor Namikawa Yasuyuki (1845-1927) blandt mange sørgede for at videreudvikle teknikken.



Teknikker (udvalg)

Yusen-shippō (cloisonné med metaltråde) Den mest almindelige form for cloisonne der oprindeligt stammer fra Kina. Tynde metaltråde fastgøres i følge designet til overfladen og områderne imellem fyldes med emalje, genstanden bages herefter. Når dele af emaljeoverfladen hæver sig over metaltrådenes niveau, bruges udtrykket moriage-shippo (dvs. ‘hævet cloisonné’).

Musen-shippō (trådløs cloisonné) Emalje påføres på en overflade uden metaltråde.

Shosen-shippō (delvis trådløs cloisonné) Emalje påføres på en overflade hvor metaltråde midlertidigt er fastgjort. Inden genstanden bages fjernes metaltrådene.

Shotai-shippō (plique-à-jour) = Cloisonné der som udgangspunkt følger standard yusen-teknik, men hvor genstanden efterfølgende dyppes i et syrebad. Metaltrådene opløses og det endelig resultat minder lidt om et mosaikvindue.


Links til videre læsning

Udenlandske sider

Japanese Cloisonné Manufacture intro fra Victoria and Albert Museum
Enamelwork artikel fra Britannica herunder info om Japan
Wikipedias artikel om cloisonné
Wired cloisonné intro fra Japan Gallery
Opaque cloisonné intro fra Japan Gallery
Plique-à-jour intro fra Japan Gallery
Wikipedias artikel om shippō-yaki (på japansk)
De syv skatte i buddhistiske sutraer fra Nichiren Library


Sightseeing info

Kyoto

Namikawa Cloisonné Museum
605-0038 Higashiyama-ku, Horiikecho, 388-2
Hjemmeside

Kort

Museum helliget arbejder fra firmaet Namikawa Yasuyuki.

Kiyomizu Sannenzaka Museum
337-1 Kiyomizu-Sanchome Sanneizaka Kita-iru Kiyomizudera-monzen Higashiyama-ku, 605-0862

Museets permanente udstilling fokuserer på metalsmedekunst, cloisonné og makie lakkunst. Museum med fine genstande og grundige beskrivelser af de forskellige teknikker der ligger bag de enkelte kunstværker (det meste dog kun på japansk). Museet ligger meget tæt på Kiyomizudera-templet.

Kort