Kabosu (カボス eller 臭橙, Citrus sphaerocarpa) er en japansk citrusfrugt der er i familie med yuzu-frugten. Den stammer oprindelig fra Kina, men kom til Japan i Edo-perioden (1603-1868). Frugten er meget saftholdig med en let syrlig smag i stil med lime.
Citrusfrugten bruges til at fremhæve og understrege smagen i mange forskellige gryderetter, kogt fisk, sashimi, juice, dressinger, marmelade, desserter, wagashi mm. Pga. dens syrlighed bruges den også til at marinere med og som en erstatning for eddike.
Den dyrkes ikke på samme måde som yuzu og er derfor en relativt sjælden frugt i Japan. Stort set hele dyrkningen foregår i Ōita-præfekturet på den sydlige ø Kyushu som naturligt også er det område hvor frugten anvendes mest. Den høstes gerne mens den er grøn, men bliver gul når den er moden.

Links til videre læsning
- Wikipedias artikel om kabosu
- Artikel om kabosu-frugten – meget grundig og udførlig artikel fra Kudamononavi.com (på japansk)
- The origin of kabosu fra The Ōita Kabosu Promotion Council, meget udførlig side med opskrifter mm.
- Forskellen på yuzu og kabosu fra White on Rice Couple
- Kabosu citrus kort intro fra Specialty Produce