12. oktober 2026

Panko (パン粉) er japansk rasp der er hvidere og grovere end den rasp vi ellers normalt køber her i Danmark.

Til panko bruges friskt brød der rives og tørres. Det giver sprøde, luftige flager. Til almindelig rasp tørres brødet først og smuldres bagefter. Navnet panko stammer fra portugisisk, for japanerne lærte i sin tid at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord pão = brød, og det japanske ko betyder mel.

Panko bliver i det japanske køkken især brugt til panering af tonkatsu-svinekoteletter. Panko absorberer i modsætning til almindelig rasp mindre olie hvilket gør det særligt velegnet til friturestegning.

I Europa, herunder Danmark, bruges panko både i asiatiske og ikke-asiatiske retter. Det kan blandt andet anvendes med fisk, rejer, kød eller til panering af grøntsager.

Links til videre læsning

Danske sider

Udenlandske sider