Mirin (味醂 eller みりん) er en sød, let sirupagtig risvin som spiller en central rolle i det japanske køkken. Den har en karakteristisk sødme og en mild alkoholisk smag der tilfører dybde og balance til mange retter. Den fremstilles ved at fermentere ris, kome kōji (ris podet med skimmelsvamp) og shōchū eller anden alkohol.
Der findes tre hovedtyper af risvinen som hver især har forskellige anvendelsesmuligheder:
- Hon mirin (ægte mirin) indeholder omkring 14 % alkohol og er den mest traditionelle variant. Den fermenteres i cirka to måneder og har en dyb, naturlig sødme. Da den ikke indeholder salt, kan den også bruges i cocktails eller nydes alene som en let sød alkoholisk drik
- Shio mirin (salt mirin) har en alkoholprocent på 8-14 %, men adskiller sig fra hon mirin ved at have tilsat op til 2 % salt. Dette gør den udrikkelig alene, men gør det også muligt at undgå spiritusafgifter
- Shin mirin (mirin-lignende produkt) indeholder mindre end 1 % alkohol, men har samme smag og aroma som hon mirin
Mirin bruges i mange klassiske japanske retter, især i simreretter (nimono) hvor den bidrager med sødme. Den er også en populær ingrediens til marinering af fx fisk. Derudover er den en essentiel del af teriyaki-sauce.
Links til videre læsning
- Opskrifter med mirin fra BBC Food
- Mirin (Japanese sweet rice wine) intro med opskrifter fra Just One Cookbook
Shopping info
Mirin kan købes i almindelige supermarkeder og stormagasinernes food halls overalt i Japan.
Mirin kan ofte også købes i supermarkeder herhjemme i Danmark.
