13. oktober 2026

Rāyu-chiliolie (ラー油 eller 辣油) er en japansk variant af kinesisk chiliolie. Den japanske variant bruges både i selve madlavningen (stegning, marinering osv.) og som tilbehør. Det er en klar sesamolie tilsat hakket chilipeberkorn der giver olien et rødligt skær. Andre ingredienser er sojasauce , solsikkeolie, tørret aloe, ingefær, guavablade, paprika, porre og gurkemeje.

I 2009 dukkede der en ny variant op af rāyu-chiliolien fra øen Ishigaki i Okinawa-præfekturet kaldet taberu rāyu (食べるラー油, egl. “rāyu-olie der kan spises”). Den er ikke så stærk som almindelig rāyu og er også lidt saltere og sødere i smagen. Den er usædvanlig velsmagende.

Chiliolien indeholder bl.a. brun sukker, pipachi (langpeber, Piper retrofractum), gurkemeje, hvidløg, hvide sesamfrø, en misopasta baseret på sorte bønner, en blanding af olivenolie og salatolie mm.

Glas med taberu rāyu

Taberu rāyu-chiliolien produceres af et ægtepar på øen Ishigaki i Okinawa-præfekturet hvor de bor og driver restaurant og butik. I 2012 kom der en film om parrets historie, “Penguin Fufu no Tsukurikata“. Filmen blev en stor succes, og chiliolien blev hurtigt meget berømt i hele Japan og er det stadig.

Links til videre læsning

Shopping info

Taberu rāyu kan ud over butikkerne nedenfor fås i velassorterede supermarkeder og købmænd. Producenten har også en forhandlerliste (på japansk).

Ishigaki

Penguin Shokudō

241 Ōkawa, Ishigaki, Okinawa
Hjemmeside (på japansk, mulighed for at få maskinoversat til engelsk)

De har også en onlineshop.

Tokyo

Isetan

3-14-1 Shinjuku, Shinjuku-ku
Hjemmeside · Google-kort

Stormagasinet Isetan har afdelinger flere steder i Japan ud over Shinjuku i Tokyo – bl.a. i Kyoto.

Okinawa Ginza Washita Shop

2-10-1 Yurakucho, Chiyoda-ku, Tokyo 100-0006
Hjemmeside · Google-kort

Få minutters gang fra Yurakucho station. Butikken er en af de mange antenna shops (regionale butikker) der findes i Tokyo. Butikken har også afdelinger i Kobe, Osaka m.fl.

Takashimaya

Hjemmeside med adresser

Stormagasinet har to afdelinger i Tokyo – i Shinjuku og Nihombashi – og har derudover afdelinger flere steder i Japan, fx i Okayama, Nagoya m.fl.