Kamikōchi-naturområdet i De Japanske Alper

Kamikōchi-naturområdet (上高地 – der betyder “der hvor guderne stiger ned”) er et enestående naturområde i hjertet af Chubu Sangaku Nationalpark ikke langt fra Matsumoto. Nationalparken ligger i den nordlige del af De Japanske Alper, også kendt som Hida-bjergkæden. Chubu Sangaku Nationalpark blev etableret i 1934 som en af Japans første nationalparker.

Intro

Kamikōchi er et smalt plateau der strækker sig flere kilometer langs Azusa-floden i en højde af omkring 1500 meter over havets overflade. Dette placerer området på grænsen mellem bjerg- og subalpinzone. Kamikōchi er omgivet af flere berømte bjergtinder som Oku-Hotakadake-bjerget (3.190 m), Maehotakadake-bjerget (3.090 m), Nishihotakadake-bjerget (2.909 m) og den aktive vulkan Yakedake-bjerget (2.455 m).

---

---

Historie og geologisk oprindelse

Den nordlige del af De Japanske Alper blev formet i en geologisk proces mellem 0,8 og 2,6 millioner år siden. Gennem den relative hurtige dannelse af disse bjerge, dannede Azusa-floden en dyb dal hvor vandet løb ned mod Gifu-præfekturet.

Transformationen af Kamikōchi til det flade plateau vi ser i dag begyndte omkring 12000 år siden med lavarester fra den nærliggende Shiratani-vulkan. Denne lava blokerede dalen og Azusa-flodens frie strøm, og det resulterede i dannelsen af en stor sø. Over tid blev denne sø stille og roligt fyldt op med sedimenter fra de omkringliggende bjerge. Vandet fra søen blev efterhånden tvunget væk i en sydøstlig retning via et efterhånden stadig større afløb som snart blev til en egentlig flod: Azusa-floden. Sedimentet som var med til at danne det nuværende landskab er eksempelvis omkring 300 meter dybt i Taisho-søen.

---

Længe før de første europæiske bjergbestigere fandt vej til Kamikōchi, blev Japans bjerge betragtet som hellige. I shinto, Japans oprindelige religion, er bjerge ikke bare imponerende naturfænomener – de er hjemsted for kami, åndelige væsener eller guddomme. Jo højere bjerget, desto tættere på guderne.

Denne spirituelle forbindelse kan spores tilbage til Nara- og Heian-perioden (700–1100-tallet) hvor bjerge blev besteget af præster og pilgrimme, ikke for sportens skyld, men som en del af en asketisk praksis.

I 1828 besteg præsten Banryu Yari-bjerget og grundlagde et tempel der. Det var dog en britisk eventyrer ved navn William Gowland der i 1878 som den første udlænding nåede toppen af Yari-bjerget. Han er i dag bedre kendt som “den japanske arkæologis fader”, men hans fodspor banede vejen for alpinisme i Japan.

Senere kom Walter Weston, en britisk præst og lærer fra Derbyshire til området. Han skrev i 1891 bogen Mountaineering and Exploration in the Japanese Alps. I 1905 var han med til at grundlægge Japans første alpine klub, og hans bidrag til at gøre Kamikōchi og De Japanske Alper kendt uden for landets grænser har givet ham titlen: “Faderen til japansk bjergbestigning.”

I dag æres Weston hvert år med en festival ved Kappabashi-broen hvor man lægger blomster ved hans mindeplade.

I dag tiltrækker området turister fra hele verden, og Kamikōchi blev i 2016 valgt som vært for fejringen af Japans nyeste helligdag – Yama no Hi, “Bjergets Dag”. Det er en dag hvor japanere fejrer bjerget som kilde til både rekreation og åndelig inspiration.

---

---

Flora og fauna – et levende økosystem

Kamikōchi er kendt for sin rige biodiversitet. Langs Azusa-floden vokser omkring ti arter af piletræer som skaber et karakteristisk grønt bånd gennem landskabet. Japanske elmetræer og lærketræer dominerer skovene, og i foråret og sommeren blomstrer et væld af alpine planter og buske.

Dyrelivet i Kamikōchi er lige så imponerende. Japanske makaker (nihonzaru) ses ofte langs stierne hvor de leder efter mad. Selvom de er charmerende og fotogene, skal du holde afstand og aldrig fodre dem.

Raicho eller fjeldrypen som er Japans nationalfugl ses også her, men er sjælden.

Kamoshika, den japanske serov (Capricornis crispus) ligner en blanding af en hjort og en ged. Den er sky og vanskelig at spotte, men dens tilstedeværelse er et tegn på et sundt økosystem. Hertil kommer mere end 100 fuglearter som fx narcissusfluesnapper, stor flagspætte, fyrremejse, japansk rødhals, bjergvipstjert, blåstjert, japansk nattergal, gråhovedet værling, kurillerdrossel, japansk løvsanger, sortmejse og mange flere. Der er også bjørne i området, men det er sjældent at de kommer til Azusa-floden.

---

---

Værd at se

Taisho-søen

Denne sø blev dannet af en mudderbølge der var et resultat af Yakedake vulkanudbruddet i 1915 som blokerede Azusa-floden. Siden 1920’erne er denne sø i øvrigt blevet brugt som reservoir til vandkraftproduktion. Tashiro-søen er en lavvandet sø der ligger i et moselignende område med smuk udsigt til bjergene.

Kappabashi-broen

Broen er nærmest blevet symbolet på Kamikōchi og er et populært sted at tage fotos. Det var oprindeligt en vindebro, men blev genopbygget som en hængebro i 1910. Den første udgave af hængebroen havde intet rækværk og selve broen bestod bare af en række træstammer. Den nuværende bro i træ som blev færdig i 1997 er den femte version af broen.

Broen blev kendt over hele Japan da romanen Kappa af Ryunosuke Akutagawa udkom i 1927. Romanen foregår i Kamikōchi og omkring Kappabashi-broen og handler om de mystiske kappa-ånder (egl. vandbørn) som lever i vandet, og som er en vigtig del af Japans folketro.

Myojin-søen

Søen ligger ca. en times gåtur fra Kappabashi-broen. Du skal krydse Azusa-floden over Myojin-broen for at komme dertil. Søen er en del af Hotaka-helligdommen og der kræves derfor et symbolsk beløb for at se søen. Søen er ottetalsformet og består af Ichi no Ike, den første sø, og Ni no ike, den anden sø. Søen huser en sjælden form af søgræs kaldet icho baiko mo, ørreder og gråænder.

Hotaka-helligdommen er helliget Hotakami no Mikoto – den gud der beskytter trafikken til søs og De Japanske Alper som sådan. Hotaka hovedtempel ligger i Azumino by. Der er også et mindre Hotaka tempel på toppen af Oku-Hotakada-bjerget. Hvert år d. 8. oktober afholdes en bådfestival kaldet Ofune shinji der ærer de omkringliggende bjerge.

---

---

Vandreture

Der er indtil flere vandrestier i området (kort kan fås ved busterminalen), og de svinger i længde og sværhedsgrad. Den nemmeste tur og en af de smukkeste er turen langs Azusa-floden fra Taisho-søen til Myojin-broen. Terrænet er fladt og kræver ikke særlige forudsætninger. Turen tager nogle timer. De fleste går på stien på den ene eller den anden side af floden, men den afmærkede skovsti t/r til Taisho-søen kan også anbefales.

For mere erfarne vandrere findes der også længere og mere krævende ruter, fx til toppen af Yake-bjerget eller endda Hotaka-bjerget – men disse kræver forberedelse, og bør kun foretages mellem midten af juni og september hvor vejret tillader det.

---

---