Matsumoto City Museum of Art (Matsumoto kunstmuseum) åbnede i 2002 og fokuserer på kunst af kunstnere der kommer fra Matsumoto eller er blevet inspireret af byen og området.
Den international anerkendte kunstner Yayoi Kusama er født i Matsumoto og har bidraget med en del kunstværker til museet og har også udsmykket museets facade. Foran museet står bl.a. hendes store tulipanskulptur Visionary Flowers fra 2002. Af andre kunstnere kan nævnes landskabsmalerier af Kazuo Tamura og kalligrafi af Shizan Kamijo.
Museet afholder skiftende særudstillinger udover deres permanente samling. Der er en fin cafe og museumsbutik der sælger en del ting med Yayoi Kusamas motiver.
Praktisk information
Adresse:
4-2-22 Chuo, Matsumoto, Nagano 390-0811
Transport:
Matsumoto City Museum of Art ligger cirka 20 minutters gang nordøst for Matsumoto Station. Alternativt kan du tage Town Sneaker-bussen (Eastern Course) til Bijutsukan-stoppestedet. Museet er åbent året rundt mod en mindre entré. Tjek hjemmesiden inden besøget, da museet kan være lukket på særlige særudstillingsdage.
Officiel hjemmeside
Google-kort
Oplevelser i nærheden
Matsumoto City Museum of Art ligger lidt sydøst for byens centrum, men kan let kombineres med byens øvrige seværdigheder. Cirka 10-15 minutters gang nordvest finder du Nakamachidori-gaden med dens hvidmalede pakhuse fra Edo-perioden, der i dag huser kunsthåndværksbutikker og restauranter.
Vil du se flere af Yayoi Kusamas værker i Japan?
Yayoi Kusama er en meget aktiv kunstner og har lavet udstillinger, skulpturer mm. overalt i Japan. Hendes tilstedeværelse er bl.a. meget tydelig på øen Naoshima hvor hendes græskarskulpturer kan ses.




