
Den japanske kunstner Yayoi Kusamas polkaprikkede græskarskulpturer på Naoshima-øen er blevet lidt af et symbol for øen.
Den gule græskarskulptur lavet i fiberglas står på en mole på den sydlige strand omkring 40 min.’s gang fra Miyanoura-havnen. Den blev lavet i 1994 og er 2 meter høj og 2,5 meter i diameter. Designet tager udgangspunkt i den japanske græskar kabocha. I august 2021 blev skulpturen skyllet i havet under en kraftig tyfon. Den stod ikke til at redde og i oktober 2022 kom en ny og mere vejrbestandig udgave på plads.
Den noget større 4 meter høje røde græskarskulptur fra 2006 (omkring 7 meter i diameter) står i havneområdet når du ankommer med færgen fra Takamatsu eller Honshu. I modsætning til den gule skulptur kan du kravle ind i skulpturen og stikke hovedet ud af forskellige huller.

Vil du se flere af Yayoi Kusamas værker i Japan?
Yayoi Kusama er en meget aktiv kunstner og har lavet udstillinger, skulpturer mm. overalt i Japan. Besøg fx også hendes hjemby Matsumoto hvor Matsumoto City Museum of Art udstiller flere af hendes værker.
Praktisk information
Den røde græskarskulptur:
Står ved Miyanoura færgeleje på vestsiden af Naoshima og er det første du møder, når du ankommer med færgen fra Takamatsu eller Honshū. Du kan kravle ind i skulpturen og stikke hovedet ud af forskellige huller.
Google-kort (rød)
Den gule græskarskulptur:
Står på en mole på den sydlige strand cirka 40 minutters gang fra Miyanoura færgeleje, lige ved Benesse House-komplekset. Kan også nås med shuttlebus eller cykel.
Google-kort (gul)
Praktiske tips:
Begge skulpturer er meget populære at besøge, og du står som regel i kø for at få lov at fotografere. Kom med en tidlig morgenfærge for at undgå de værste menneskemængder. Adgang til skulpturerne er gratis hele døgnet.
Transport til Naoshima
Oplevelser i nærheden
Den røde græskarskulptur ved Miyanoura ligger i samme område som Naoshima Bath I Love Yu, en kunstnerisk badeanstalt designet af Shinro Ohtake få minutters gang fra færgelejet. Den gule skulptur ligger tæt på Benesse House Museum, og fra dette område kan du nå flere af Naoshimas vigtigste kunstattraktioner: Chichu-kunstmuseet, Lee Ufan-museet, Valley Gallery med en anden Yayoi Kusama-installation, og Hiroshi Sugimoto Gallery: Time Corridors.
