2. juni 2026

i_love_yu_naoshima

Naoshima Bath I Love Yu (I♥︎湯) på øen Naoshima er en blanding af en traditionel japansk offentlig badeanstalt (sento) og kunstinstallation hvor de besøgende kan få en oplevelse af at bade i et kunstværk.

Badeanstalten er designet af den japanske kunstner Shinro Ohtake (f. 1955) med forskellige brugte ting og sager indsamlet rundt om i Japan. Både selve baderummene, toiletterne, indgang og hele facaden på badeanstalten er fyldt med kunst, videokunst, malede fliser, collager etc. På taget over indgangen kan man se et neonlys formet som det japanske tegn ゆ der betyder varmt vand og er et almindeligt symbol for badeanstalter eller badehuse i Japan.


i_love_yu_naoshima

 


Praktisk information

Adresse:
2252-2 Naoshima, Kagawa-distriktet, Kagawa 761-3110
Transport:
Naoshima Bath I Love Yu ligger få minutters gang fra Miyanoura færgeleje – den er let at få øje på med sit farverige eksteriør. Badeanstalten har varierende åbningstider og er typisk åben sent på eftermiddagen og om aftenen. Adgang købes via en automat ved indgangen, hvor du også kan købe shampoo, sæbe og andre toiletartikler hvis du ikke har dem med. Som en traditionel japansk sentō følger badeanstalten de almindelige badehus-regler: tøj af inden du går ind i badeområdet, vask dig grundigt før du går i badet.
Officiel hjemmeside
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Naoshima Bath I Love Yu ligger i Miyanoura tæt på færgeterminalen, hvor flere af Naoshimas seværdigheder er let tilgængelige. Lige ved færgelejet står den røde af Yayoi Kusamas græskarskulpturer sammen med flere andre udendørs kunstværker. Med bus, cykel eller en længere gåtur kan du nå Art House Project i Honmura by samt Ando-museet. I den sydlige del af øen ligger Benesse Art Site-komplekset med Benesse House, Chichu-kunstmuseet og flere andre museer. I love Yu er det perfekte sted at slutte dagen efter at have udforsket øens kunst.