19. juli 2026

Hiroshi Sugimoto Gallery Time Corridors Naoshima

Hiroshi Sugimoto Gallery: Time Corridors er et kunstgalleri beliggende på Naoshima og er en del af Benesse House. Det åbnede i marts 2022 i en bygning tegnet af Tadao Ando. Galleriet viser et omfattende udvalg af Hiroshimo Sugimotos fotografier, design og skulpturer , der afspejler hans udforskning af temaer som tid, historie og menneskelig opfattelse.

Blandt de udstillede værker er hans kendte fotoserier som “Diorama” og “Opticks”, samt det imponerende glas-tehus Mondrian som står udenfor. Det har tidligere været udstillet i Venedig, Versailles og Kyoto. I udstillingen kan du desuden se en større model af hvordan den nærliggende Go’o-helligdom er indrettet (tegnet af Sugimoto).

Billetprisen inkluderer te og søde sager efter eget valg i caféen. Et særligt træk ved cafeen er de skulpturelle møbler fremstillet af tre unikke træsorter: jindai-sugi (en cedertræstype der er delvist fossil), yakusugi (et over 1.500 år gammelt cedertræ fra Yakushima) og tochi-no-ki (en hestekastanje med en estimeret alder på flere hundrede år). Disse træer, som Sugimoto kalder “De Tre Guddommelige Træer”, symboliserer tidens gang og menneskets forbindelse til naturen.



Praktisk information

Adresse:
Tsumiura 3418, Naoshima, Kagawa-distriktet, Kagawa 761-3110
Transport:
Galleriet ligger som en del af Benesse House-komplekset i den sydlige del af Naoshima. Fra Miyanoura færgeleje kan du tage en gratis shuttlebus (cirka 15-20 minutter) eller cykle. Der er et begrænset antal billetter pr. dag, så bestil online i forvejen for at være sikker på at komme ind. Sæt mindst 1-1,5 time af til galleriet og caféen.
Officiel hjemmeside og billetbestilling
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Hiroshi Sugimoto Gallery er en del af Benesse Art Site-komplekset i den sydlige del af Naoshima og ligger få minutters gang fra flere andre museer. Benesse House Museum indeholder en omfattende samling af international samtidskunst, mens Chichu-kunstmuseet med værker af Monet, James Turrell og Walter De Maria er gravet ind i bjergsiden. Også Lee Ufan-museet og Valley Gallery ligger inden for få minutters gåafstand.