14. juni 2026

lee ufan museet naoshima

Lee Ufan-museet (李禹煥美術館) på Naoshima åbnede i 2010 i forbindelse med Setouchi-triennalen.

Lee Ufan-museet udstiller skulpturer, installationer og malerier af den sydkoreanske kunstner Lee Ufan (f. 1936) der i mange år har boet og arbejdet i Japan. Museet udstiller værker produceret fra starten af 1970’erne og frem til nu. Lee Ufans skulpturer og installationer er meget simple i deres udtryk med brug af materialer som sten og metal. Det samme gælder hans malerier med få penselstrøg og ofte monokromt ofte monokrome i valget af farver.

Museumsbygningen er tegnet af den japanske arkitekt Tadao Ando som også står bag Benesse House og Chichu-kunstmuseet også på Naoshima. Museet ligger i en stor park med udsigt udover vandet. Her er også flere af Lee Ufans skulpturer udstillet. En sti fører gennem parken ned til stranden hvor du kan sidde og nyde udsigten udover vandet med kig til Takamatsu i det fjerne.

Bemærk: fotografering er forbudt inde på museet.

Hvis du vil se mere til Lee Ufans kunst, så kig nærmere på galleriet her på Studio Lee Ufans officielle hjemmeside. Flere af malerierne og installationer der vises her udstilles på museet på Naoshima.



Praktisk information

Adresse:
Kuraura 1390, Naoshima, Kagawa-distriktet, Kagawa 761-3110
Transport:
Fra Miyanoura færgeleje kan du tage en gratis shuttlebus til Lee Ufan-museet (cirka 5 minutter) eller cykle (cirka 30 minutters gang). Adgang til museet kræver forudbestilling af tidsbestemt billet via Benesse Art Sites hjemmeside. Sæt cirka 1-1,5 time af til besøget, inklusiv gåturen gennem parken med skulpturerne udenfor og ned til stranden, hvor der er udsigt til Takamatsu på Shikoku-siden.
Officiel hjemmeside
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Lee Ufan-museet ligger i den sydlige del af Naoshima og ligger lige over for kunstinstallationen Valley Gallery. Få minutters gang væk ligger Chichu-kunstmuseet med værker af Monet, James Turrell og Walter De Maria. Lidt længere mod syd finder du Benesse House Museum og Hiroshi Sugimoto Gallery: Time Corridors.