Rokkakudō-templet – et historisk centrum for buddhisme og ikebanakunsten i Kyoto

Rokkakudō-templet (六角堂) i Kyoto tilhører tendai-skolen inden for japansk buddhisme. Navnet betyder “den sekskantede bygning” og hentyder til den form templets hovedbygning har. Templets officielle navn er Chōhōji (頂法寺), og det blev grundlagt i starten af Heian-perioden. Templet er nr. 18 ud af 33 på pilgrimsruten Saigoku Kannon (西国三十三箇所).

En central rolle i udviklingen af Jōdo-shinshū-buddhismen

Rokkakudō-templet har spillet en stor rolle i udviklingen af Jōdo-shinshū-buddhismen, en folkerig buddhistisk retning også kaldet “Det sande rene lands skole”.

I 1201 havde munken Shinran et 100 dages ophold i templet, og på den 95. dag havde han en vision, hvor prins Shōtoku (der opfattes som en inkarnation af bodhisattvaen Avalokiteshvara) førte ham til munken Hōnen. Shinran blev efterfølgende discipel af Hōnen, der havde grundlagt Jōdo-shū. Shinran brød senere med Hōnen og grundlagde Jōdo-shinshū, som er en af de største retninger inden for japansk buddhisme.

Ikebana-blomsterkunstens fødested

Rokkakudō-templet regnes også for at være stedet, hvor den første ikebana-skole, Ikenobō, blev grundlagt. Ikenobō betyder noget i stil med “præstens hus ved siden af dammen”.

Ifølge overleveringen blev grundstenen lagt af politikeren Ono no Imoko (ca. 565-625), der senere blev buddhistisk præst og flyttede ind i et lille hus ved templets dam. Som et buddhistisk ritual begyndte han at lave formaliserede blomsterarrangementer som offergaver til Buddha. Selve Ikenobō-skolen som en formaliseret ikebana-tradition tager dog først sin moderne form i 1400-tallet, hvor præsten Ikenobō Senkei (omkring 1450’erne) regnes som den første navngivne mester. Han udviklede den karakteristiske rikka-stil, som stadig er Ikenobō-skolens udgangspunkt.

Skolens hovedkvarter og et museum for ikebana ligger lige ved siden af templet.

Heso ishi – Kyotos navlesten

På templets grund ligger en flad sekskantet sten kaldet Heso ishi (heso betyder navle på japansk), som efter sigende fra gammel tid markerer Kyotos centrum.

Templets piletræ

Til templets historie knytter sig også fortællingen om det store piletræ, der står centralt på templets grund. Det har igennem tiden været kendt som et træ for ægteskabsmægling, efter at kejser Saga (786-842) ifølge overleveringen mødte en smuk kvinde under templets piletræ, som han sidenhen giftede sig med. Træet er tæt besat af små papirstrimler med ønsker om held i kærlighed fra templets besøgende.