Shinkyō-broen (神橋, egl. “hellig bro”), der går over Daiya-floden, er blevet lidt af et vartegn for Nikko. Den ligger ved indgangen til alle byens templer og helligdomme. Broen tilhører formelt den nærliggende Futarasan-helligdom. Den røde, buede bro regnes for at være en af Japans tre smukkeste broer sammen med Kintaikyō-broen i Iwakuni og Saruhashi-broen i Otsuki.
Broen blev bygget i 1636, men der været en bro på stedet langt længere tilbage, men hvor længe er uklart. Da præsten Shodo, der regnes for grundlæggeren af Nikko, ankom til Nikko med sine følgere, skulle han have hjælp til at krydse den brusende flod. I følge en myte hjalp en gud og hans to slanger ham. Slangerne slyngede sig sammen og dannede en bro. Den nuværende bro stammer fra 1904 efter den tidligere bro blev ødelagt i en oversvømmelse.
Indtil 1973 var der adgang forbudt for offentligheden. Broen har sidenhen gennemgået renovering af flere omgange, og det er nu muligt mod betaling at krydse broen og gå tilbage.
Praktisk information
Adresse:
Kamihatsu-ishimachi, Nikko, Tochigi 321-1401
Transport:
Shinkyō-broen ligger halvvejs mellem Nikkos to stationer (Tobu Nikkō og JR Nikkō) og Tōshōgū-helligdommen. Det tager omkring 15-20 minutters gang fra de to stationer, eller cirka 5 minutter med bus til stoppestedet Shinkyō. Broen kan beundres gratis fra den moderne bro lige ved siden af, mens adgang til selve den hellige bro koster en mindre entré (typisk omkring 300-500 yen).
Officiel hjemmeside
Google-kort
Oplevelser i nærheden
Shinkyō-broen markerer den traditionelle indgang til Nikkos hellige område. Bag broen, mod nord, ligger Rinnōji-templet, det vigtigste buddhistiske tempel i Nikko. Lidt længere mod nord finder du Tōshōgū-helligdommen med sine berømte træudskæringer og Yōmeimon-porten, samt Taiyūin-mausoleet.
