Tokyo Skytree (東京スカイツリー) er ikke bare Japans højeste bygning. Det er også et moderne vartegn som tiltrækker millioner af besøgende hvert år. Med sin imponerende højde på 634 meter dominerer tårnet Tokyos skyline og tilbyder en af de bedste udsigter i hele byen.
Tokyo Skytree åbnede i maj 2012 og er designet af det japanske arkitektfirma Nikken Sekkei der bl.a. også står bag ASPAM-bygningen i Aomori. Tokyo Skytree blev oprindeligt bygget som et tv- og radiosendetårn. Men har siden udviklet sig til en af Tokyos største turistattraktioner.
Besøgende kan opleve Tokyo fra to udsigtsplatforme:
- Tembo Deck (350 meter): Her får du en 360 graders panoramaudsigt over hele Tokyo – og på klare dage kan du se helt til Fuji-bjerget i horisonten
- Tembo Galleria (450 meter): Kendt som “verdens højeste skywalk” hvor du kan gå ad en spiralformet glasgang, der giver en betagende oplevelse i højden
Uanset tidspunktet på dagen er udsigten spektakulær, men et besøg ved solnedgang eller om aftenen kan klart anbefales for at se byens lys.
I bunden af Tokyo Skytree finder du det moderne shopping- og underholdningskompleks Tokyo Solamachi. Her er mere end 300 butikker, caféer og restauranter. Her ligger også et populært akvarium, perfekt for børnefamilier.
Praktisk information
Adresse:
1 Chome-1-2 Oshiage, Sumida-ku, Tokyo 131-0045
Transport:
Tokyo Skytree ligger i Oshiage i Sumida-distriktet og er forbundet direkte med Tokyo Skytree Station på Tobu Skytree-linjen samt Oshiage Station på Asakusa-, Hanzōmon- og Keisei Oshiage-linjerne.
Officiel hjemmeside
Google-kort
Oplevelser i nærheden
Lige ved foden af tårnet ligger Tokyo Solamachi, et stort shopping- og restaurationskompleks med over 300 butikker samt det populære Sumida Aquarium med blandt andet pingviner og lokale havdyr.
Mod vest på den anden side af Sumida-floden ligger Sensōji-templet og Nakamisedōri-gaden i Asakusa, og syd herfor finder du Sumida Hokusai-museet samt Edo-Tokyo Museum i Ryōgoku.




