1. juli 2026

sumida_hokusai_museet_tokyo

Sumida Hokusai-museet (すみだ北斎美術館) ligger i Sumida-området i Tokyo . Det er et kunstmuseum der udstiller værker af den verdensberømte japanske kunstner Katsushika Hokusai (1760-1849). Han er kendt for sine mange træsnit heriblandt “Den store bølge ved Kanagawa”.

Museet åbnede i 2016 i Sumida-området hvor Hokusai blev født og levede en stor del af sit liv. Museets samling stammer fra forskellige samlere: Peter Morse (1935-1993) hvis samling af Hokusais værker er verdens største og Narazaki Muneshige (1904-2001) der var en førende ekspert inden for japanske træsnit. Derudover har Sumida by også gennem tiden indsamlet værker og doneret til museet.

Museet er i flere etager. Den permanente udstilling ligger på 3. sal. Her går man i dybden med Hokusais værker hvor man via touchscreens, videoer og andet kan studere detaljer. Her er der også udstillet et lille udvalg af træsnit. På 1. og 2. sal afholdes der løbende forskellige særudstillinger med Hokusais værker, fx en udstilling om Hokusais mange fuglebilleder. I stueetagen er der udover billetkontor, en museumsbutik og et mindre bibliotek med bøger (også på engelsk) om Hokusai og mere generelt om japansk kunst og kultur.

Sumida Hokusai-museet er tegnet af den japanske arkitekt Sejima Kazuyo som også er en del af arkitektfirmaet SANAA. De står bla. bag kunstmuseet 21st Century Museum of Contemporary Art i Kanazawa. Ideen bag bygningens udformning er at det skal være et museum alle kan lide, det skal hænge sammen med den omkringliggende park og legeplads, og det skal være et museum der kan nås fra alle sider. Det har resulteret i flere gangpassager der skærer igennem bygningen i stueetagen og som fører frem til indgangen.



Praktisk information

Adresse:
2 Chome-7-2 Kamezawa, Sumida-ku, Tokyo 130-0014
Transport:
Sumida Hokusai-museet ligger i Sumida-distriktet, hvor Hokusai blev født og levede en stor del af sit liv. Museet nås på 5-10 minutters gang fra Ryōgoku Station på JR Sōbu-linjen samt Toei Ōedo-linjen. Den ikoniske bygning er tegnet af arkitekten Sejima Kazuyo fra arkitektfirmaet SANAA og har gangpassager der skærer gennem stueetagen.
Officiel hjemmeside
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Museet ligger i Ryōgoku, sumosportens højborg, og lige op ad Edo-Tokyo Museum, der genåbnede i 2026 efter renovering. I området ligger desuden Kokugikan-sumoarenaen og flere klassiske chankonabe-restauranter.
Mod nordøst rejser Tokyo Skytree sig med Tokyo Solamachi-komplekset, og længere mod nord ligger Sensōji-templet i Asakusa. Vil du se flere af Hokusais værker, kan du besøge Hokusai-museet i Obuse nær Nagano og Ganshōin-templet med et loftsmaleri af Hokusai.