Dutch Slope (Oranda-zaka, オランダ坂) er en charmerende, brostensbelagt gade som snor sig op ad en bakke i Higashi Yamate-distriktet i Nagasaki. Området har stor historisk betydning, da det husede mange udenlandske handelsfolk efter byens havn blev åbnet for international handel i 1859. Området fik navnet “Dutch Slope” fordi alle vestlige udlændinge dengang ofte blev kaldt hollændere (Oranda-jin), selvom der boede folk fra flere europæiske lande. Det skyldtes især hollændernes lange handelsmonopol i Japan.
Museer
I dag kan du stadig finde enkelte bevarede bygninger fra denne æra i området. Flere er indrettet som cafeer mm. og enkelte fungerer som museum.
Higashi Yamate 13: en smukt bevaret vestlig inspireret familiebolig der nu fungerer som museum (Google-kort). Rummene er indrettet med noget af det originale interiør og der er en balkon med udsigt over området. I stueetagen findes en hyggelig café hvor du kan tage en pause.
Higashi Yamate 12: et blåmalet vestligt inspireret hus der har været anvendt som både russisk og amerikansk konsulat (Google-kort). Bygningen er nu et historisk museum med udstillinger om områdets mange vestlige privatskoler i Meiji-perioden. Det er den ældste bevarede vestlige bygning i området.
Billedet øverst: © motive56
Praktisk information
Adresse:
Ōura-machi 9, Nagasaki 850-0918 (Oranda-zaka)
Transport:
Dutch Slope ligger en kort gåtur fra sporvognsstoppestedet Medical Center (linje 5).
Google-kort
Oplevelser i nærheden
Lige i nærheden ligger Kōshi byō-helligdommen, helliget Konfucius. Få minutters gang mod syd når du Glover Garden og Ōura-kirken.
