25. juni 2026

meganebashi-broen

Meganebashi-broen (眼鏡橋) er en af mange fine stenbroer fra 1600-tallet der krydser floden Nakashima-gawa i Nagasaki. Dens karakteristiske dobbelte buer skaber en spejling i vandet, der ligner et par runde briller – heraf navnet “Meganebashi” der betyder “brillebro”.

Broen blev bygget af den kinesiske munk Mokusu Nyojō som dengang var tilknyttet Kofukuji-templet – det ældste kinesiske tempel i Japan. Meganebashi var oprindeligt adgangsvej til templet. I dag fungerer broen som en charmerende genvej for fodgængere og er samtidig en vigtig del af byens kulturelle identitet.

Meganebashi er en af de tre mest berømte broer i Japan – på linje med Nihonbashi-broen i Tokyo og Kintaikyō-broen i Iwakuni. Den har endda inspireret udformningen af den berømte Dobbeltbro ved det kejserlige palads i Tokyo. I 1982 blev broen sammen med flere andre ødelagt af voldsomme oversvømmelser, men er siden nænsomt blevet genopbygget med de originale sten.

Området omkring Meganebashi er i dag en livlig og hyggelig del af Nagasaki. Kvarteret byder desuden på små caféer, traditionelle restauranter og butikker med lokalt kunsthåndværk og specialiteter. Fx den kendte luftige sandkage castella.


Praktisk information

Adresse:
2 Uonomachi, Nagasaki 850-0874
Transport:
Meganebashi ligger ved Nakashima-floden i det centrale Nagasaki, en kort gåtur fra sporvognsstoppestederne Nigiwaibashi eller Kōkaidō-mae.
Google-kort

Oplevelser i nærheden

Cirka 15 minutters gang mod nord ligger Suwa-helligdommen. Mod syd når du Sōfukuji-templet og Nagasaki Chinatown.
Lige ved broen ligger desuden førnævnte Kōfuku-ji, Japans ældste kinesiske tempel, som broen oprindeligt var adgangsvej til.