15. april 2025
Hvad er mompe?

Mompe (もんぺ , også kendt som monpe eller monpei) er traditionelle japanske arbejdsbukser der historisk set blev båret af både mænd og kvinder, især i landdistrikterne. Disse bukser er kendetegnet ved deres løse pasform, elastik i taljen og snøre eller elastik ved anklerne. Det gjorde dem særdeles velegnede til fysisk arbejde i marker og bjergrige områder.


Historisk baggrund

Oprindelsen af mompe kan spores tilbage til traditionelle japanske bukser som hakama der blev brugt ved hoffet. Mens hakama ofte blev fremstillet med seks eller otte stofbaner, blev mompe typisk lavet med kun fire hvilket gav en mere strømlinet og praktisk form.

Under Stillehavskrigen i 1940’erne blev disse arbejdsbukser udbredt som standarduniform for kvinder, da de var praktiske og kunne fremstilles af eksisterende materialer i hjemmet. Dette gjorde det lettere for kvinder at deltage i arbejdsstyrken og håndtere de udfordringer, krigen medførte.

I dag har mompe oplevet en genopblomstring som et komfortabelt og stilfuldt alternativ til moderne beklædning. Mange designere har genfortolket de traditionelle bukser ved at anvende forskellige materialer og mønstre.

landarbejdere_mompe_1952
Foto af kvindelige landarbejdere fra 1952 iført mompe-bukser

For eksempel har virksomheden Unagi no Nedoko i Yame, Fukuoka-præfekturet, udviklet moderne bukser ved hjælp af Kurume Kasuri, en traditionel japansk tekstil med over 200 års historie. Deres designs inkluderer både ensfarvede og mønstrede versioner.


Hvor kan du købe mompe i Japan?

Lokale loppemarkeder i Kyoto eller Tokyo kan være en god mulighed. Ellers prøv at kigge i disse butikker:

  • Unagi no Nedoko: butik i Yame med et bredt udvalg af moderne mompe lavet af Kurume Kasuri. Deres produkter er kendt for deres kvalitet og komfort.
  • Japan Blue Jeans: Denne butik tilbyder afslappede bukser inspireret af mompe, fremstillet af indigofarvet jacquardstof.
  • Shimogawa Orimono: En producent af Kurume Kasuri i Yame, Kyushu der samarbejder med forskellige detailhandlere for at tilbyde arbejdsbukser i både traditionelle og moderne designs.
  • Watanosato sælger moderne mompe-bukser.
  • Nakagawa Masashichi Shoten Firma i Nara med butikker i hele Japan der bl.a. sælger mompe-bukser. Tjek deres hjemmeside.
  • Kuwanoshinken Specialister i traditionelt japansk tøj herunder mompe. Ligger i Kurume, Kyushu
  • Good Design Store Tokyo ligger i Kitte stormagasinet i Tokyo. De har et pænt udvalg af mompe-bukser.


Video om firmaet Unagi-no-Nedoko i Yame i den sydlige del af Fukuoka der producerer tekstiler til mompe-bukser


Links til videre læsning

Udenlandske sider

Wikipedias artikel