Kenzo Tange – en pioner i moderne japansk arkitektur

Kenzo Tange (丹下健三, 1913-2005) regnes som en af de mest betydningsfulde japanske arkitekter i det 20. århundrede. Han var på én gang arkitekt, byplanlægger, teoretiker og lærer, og han fik afgørende betydning for, hvordan Japan efter Anden Verdenskrig forenede international modernisme med landets egne bygningstraditioner.

Fra Imabari til Tokyos Universitet

Kenzo Tange blev født i Osaka i 1913 og voksede op i den lille by Imabari på øen Shikoku. Det var mødet med den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusiers værker, der vakte hans interesse for faget. Han studerede arkitektur ved Tokyos Universitet, blev færdig i 1938 og kom derefter i lære hos Kunio Maekawa, der selv havde arbejdet for Le Corbusier. Fra 1946 til 1974 underviste Tange på sit gamle universitet, hvor han oprettede det indflydelsesrige Tange Laboratory. Herfra udgik en hel generation af japanske arkitekter – blandt andre Fumihiko Maki, Arata Isozaki, Kisho Kurokawa og Yoshio Taniguchi. I 1987 modtog Tange den prestigefyldte Pritzker-pris, arkitekturens fornemste hædersbevisning. Han døde i Tokyo i 2005.

Modernisme og japansk tradition

Tanges arkitektur fra 1950’erne og 60’erne søgte at forene modernismens internationale formsprog med traditionelle japanske former og proportioner. For Tange skulle arkitektur frem for alt tale til det menneskelige hjerte, men formerne og rummene skulle samtidig hvile på en logisk, teknisk gennemtænkt idé. Hans internationale gennembrud kom med genopbygningen af Hiroshima efter atombomben: i 1949 vandt han konkurrencen om byens fredspark og fredsmuseum, et anlæg der gjorde Hiroshima til et internationalt symbol på håbet om fred. I 1950’erne blev han den første japanske arkitekt, der for alvor forenede japansk byggetradition med vestlig modernisme – tydeligst i Kagawa-præfekturets rådhus (1958), der blev et forbillede for offentlige bygninger i hele Japan. Samme forening præger de to svungne sportshaller med hængetag, han tegnede til sommer-OL i Tokyo i 1964, og St. Mary-katedralen (1964) med sin dramatiske skalkonstruktion i beton.

Byplanlæggeren

Ved siden af de enkelte bygninger var Tange optaget af byen som helhed. I sin berømte Plan for Tokyo fra 1960 foreslog han at lade den overfyldte hovedstad vokse ud over Tokyobugten på broer, kunstige øer og store bærende strukturer. Planen blev kun delvis til virkelighed, men den fik stor international opmærksomhed og inspirerede den japanske metabolisme-bevægelse. Fra slutningen af 1960’erne trådte de lokale referencer i baggrunden til fordel for en mere international stil. Det ses tydeligst i det 243 meter høje, totårnede rådhus for Tokyo i Shinjuku, som stod færdigt i 1991, og i bygningen for tv-selskabet Fuji på Odaiba (1996). Tange underviste desuden i udlandet, blandt andet ved Harvard, og modtog guldmedaljer fra arkitektforeninger i flere lande – heriblandt Danmark i 1968.

Kenzo Tange i Japan

Flere af Tanges bygninger står stadig som markante vartegn i Japan. Nedenfor har jeg samlet de bygninger jeg har besøgt i Japan som Kenzo Tange har været med til at tegne eller på anden vis været involveret i.

Listen udvides løbende.

Bøger

Kenzo Tange skrev også om arkitektur og japansk bygningstradition. Et par titler af og om ham:

• Katsura: Tradition and Creation in Japanese Architecture (Kenzo Tange og Walter Gropius, med fotos af Yasuhiro Ishimoto, 1960) – en klassisk betragtning over den kejserlige Katsura-villa i Kyoto
• Ise: Prototype of Japanese Architecture (Kenzo Tange og Noboru Kawazoe, 1965) – om Ise-helligdommen som forbillede for japansk arkitektur
• Kenzo Tange: Architecture for the World (red. Seng Kuan og Yukio Lippit, 2012) – nyere, rigt illustreret overblik over hans værk