31. august 2026

Hvad er kamakura-bori?

Kamakura-bori (鎌倉彫) er en japansk lakkunst fra byen Kamakura syd for Yokohama, hvor man udskærer motiver og mønstre i relief i en træoverflade som derefter lakeres flere gange, ofte i ensfarvet rød eller sort lak, og til sidst poleres.

Grundmaterialet er traditionelt især katsura (Cercidiphyllum japonicum), som egner sig godt til den dybe reliefskæring. Honoki (Magnolia obovata) bruges også. Motiverne er ofte planter og blomster der vokser i Japan, som iris, pæon, blommeblomst, kirsebærblomst, krysantemum og kamelia.

Kamakura-bori opstod i Kamakura-perioden, da buddhistiske billedskærere og tempelhåndværkere begyndte at efterligne importerede kinesiske udskårne lakarbejder fra Song-tiden — ved at skære motiverne direkte i træet og derefter lakere overfladen. De tidlige arbejder var især tempeludstyr og buddhistiske brugsgenstande, men håndværket udviklede sig siden til også at omfatte mere almindelig brugskunst som tallerkener, bakker, kopper, tedåser, håndspejle og æsker.


Links til videre læsning

Sightseeing info

Kamakura

Kamakurabori Shiryōkan

Kamakurabori Kaikan, 2-15-13 Komachi, Kamakura, Kanagawa 248-0006

Hjemmeside · Google-kort

Museum der fortæller om kamakura-bori og dens historie.

Shopping info

Der er mange butikker i Kamakura by der forhandler denne lakkunst i alle prisklasser. Følgende tre har alle et godt udvalg.

Kamakura

Hakkodo

2-1-28 Yukinoshita, Kamakura, Kanagawa 248-0005

Hjemmeside · Google-kort

Sansuido

1-9-24 Yukinoshita, Kamakura, Kanagawa 248-0005

Hjemmeside · Google-kort

Niyodo

12-6 Sakanoshita, Kamakura, Kanagawa 248-0021

Google-kort

Læs mere om japansk lakkunst