En chaji (茶事) betragtes som teceremoniens mest fuldendte form. Den er opdelt i en række nøje koreograferede trin som tilsammen danner en helhedsoplevelse.
Udgangspunktet for denne gennemgang er en chaji der afholdes midt på dagen i de kolde måneder i et særligt indrettet tehus (chashitsu). Der findes mange variationer afhængig af den enkelte teskole, men grundstrukturen er den samme.
Tyk og tynd matcha – koicha og usucha
Under en chaji serveres to typer af matcha:
Koicha (濃茶): den tykke te hvor kun de fineste blade anvendes. Til en servering bruges tre gange så meget matcha som til tynd te. Koicha æltes nænsomt sammen med det varme vand og serveres i én fælles skål som deles af alle gæster.
Usucha (薄茶): den tynde te hvor matcha piskes sammen med vandet ved hjælp af piskeriset chasen. Usucha serveres individuelt til hver gæst i siegen skål.
Denne forskel understreger både graden af formalitet og gæsternes samhørighed.
Ceremoniens trin – overblik
- Yoritsuki: Gæsterne ankommer til forrummet og venter
- Koshikake machiai: Ventebænk i tehaven
- Mukae tsuke: Værten byder gæsterne velkommen
- Shori: Indgang i terummet
- Sumidemae (shozumi): Kul forberedes (første gang)
- Ryori (kaiseki): Det traditionelle måltid indtages ledsaget af sake
- Kashi (omogashi): En fugtig wagashi serveres
- Nakadachi: Pause – gæsterne forlader rummet
- Goiri: Gæsterne vender tilbage til rummet
- Koicha: Den tykke te serveres
- Sumidemae (gozumi): Kul forberedes igen
- Higashi: Tør wagashi serveres
- Usucha: Den tynde te serveres
- Haiken: Redskaberne beundres
- Taishutsu: Gæsterne forlader terummet og værten bukker ved døren. Ceremonien er forbi
Gæsternes ankomst og renselsesritual
Gæsterne ankommer før den aftalte tid og går ind i et venterum (machiai) hvor overtøjet lægges, og rene tabi-sokker tages på. Rummet er ofte dækket med tatami-måtter og har en tokonoma-alkove med en billedrulle der passer til årstiden. Her får gæsterne serveret lidt at drikke, fx varmt vand eller kombute.
Når alle er klar, sætter de sig på ventebænken i haven. Værten (teishu) kommer ud og hilser med et stille buk. Derefter går gæsterne til stenbassinet tsukubai hvor hænder og mund renses symbolsk. De går videre gennem tehaven og træder ind i tehuset gennem den lille døråbning nijiriguchi (ca. 60×60 cm). Den lave indgang symboliserer ydmyghed og lighed blandt alle gæster.
Kaiseki og wagashi
Indenfor beundrer gæsterne de udstillede genstande i tokonoma-alkoven og teudstyret der allerede er stillet frem i terummet. Gæsterne sætter sig herefter (gerne i seiza-stil) på tatami-måtterne efter rang. Når den sidste gæst har sat sig, bliver døren til tehuset lukket lidt kraftigt for at alarmere værten der kommer ind og hilser på hver enkelt gæst. Der bliver også svaret på spørgsmål som den primære gæst stiller ang. den udstillede billedrulle i tokonoma-alkoven mm.
Værten tænder kullet i ildstedet (ro), og derefter serveres et måltid kaldet chakaiseki (茶懐石). Det består typisk af:
- Ris og misosuppe
- Tre typer tilbehør (ichijū sansai):
- Mukōzuke (向付): fisk i skiver, fx sashimi eller en fiskesalat som namasu.
- Nimono (煮物): en kogt ret.
- Yakimono (焼物): en grillet ret, ofte fisk.
- Pickles (kō no mono) og klar suppe.
Måltidet ledsages af sake.
Efter chakaiseki serveres en traditionel japansk sød sag/konfekt kaldet wagashi. Den søde sag spises fra et specielt stykke papir kaldes kaishi (懐紙) som hver gæst har medbragt i en pung eller gemt i kimonoen. Der findes to typer af søde sager der serveres ved chanoyu: omogashi, en fugtig type af konfekt eks. manjū eller dango. De spises før den tykke te serveres; higashi er tørre søde sager som fx senbei (riskiks) eller rakugan. Higashi serveres før den tynde te.
Den søde eftersmag fra wagashi øger smagsoplevelsen af den let bitre tesmag. Derudover er de også med til at understrege på hvilken årstid teceremonien bliver afholdt. Wagashi er meget sæsonbestemt. Ved hjælp af farver, former og mønstre afspejler de årstidernes blomster, begivenheder etc.
Pausen og forberedelsen af teen
Efter måltidet og den søde sag er der en pause hvor gæsterne vender tilbage til venterummet. Imens fejer værten terummet, tager billedrullen ned i tokonoma-alkoven og stiller et blomsterarrangement i stedet. Hvis det er en teceremoni uden pause, er både billedrulle og blomster udstillet samtidig (kaldet morokazari). Værten går derefter i gang med forberede serveringen af te.
Gæsterne bliver kaldt tilbage til tehuset ved at værten slår på en gongong (dora) eller ringer med en klokke efter nøje foreskrevne regler. Når gæsterne hører lyden gentager de renselsesritualet ved vandbassinet og kravler ind i tehuset igen. Her beundrer de blomsterarrangementet der er stillet frem. Værten vasker derefter rituelt redskaberne der skal bruges til tebrygningen under overværelse af gæsterne. Alle dele tørres af med fukusa, et stykke klæde som værten altid bærer på under teceremonien. Bevægelserne under denne rengøring er nøje kontrollerede.
Serveringen af koicha
Nu serveres den tykke te.
Den tykke te serveres sammen med et stykke fint brokadestof (dashibukusa). Hovedgæsten rejser sig og går hen og sætter sig ned foran værten. Med den højre hånd tages klædet op og lægges i venstre hånd. Teskålen placeres ovenpå, og hovedgæsten vender tilbage til sin plads.
Skål og klæde placeres foran knæene udenfor kanten af den tatami-måtte hovedgæsten sidder på. Derefter tages skålen og placeres på venstre side ved siden af den næste gæst og inden for kanten af tatami-måtten. Der bukkes over for de andre gæster og de bukker tilbage.
Skålen placeres på brokadestoffet, og skålen løftes til brysthøjde og man giver et lille nik. En markering af taknemmelighed over for værten og teen. Skålen drejes lidt i urets retning for at undgå at drikke fra skålens forside (markeret med kunstnerens mærke eller lign.). Da alle gæster drikker af den samme skål, skal man vide på øjemål hvor meget man skal drikke.
Efter man har drukket, placeres teskålen foran knæene. Kanten hvor man drukket tørres af med et medbragt stykke kaishi-papir. Skålen drejses i den modsatte retning, så teskålens forside vender mod gæsten igen. Herefter er det den næste gæsts tur til at drikke etc. Skålen og brokadestoffet gives videre og modtages med begge hænder.
Denne del af ceremonien er den mest formelle og udtrykker samhørighed og respekt mellem gæsterne.
Usucha og afslutningen
Efter koicha lægger værten mere kul på i ildstedet – et signal om, at ceremonien bevæger sig fra det formelle til det mere afslappede. Der serveres tørre wagashi (higashi), fx senbei eller rakugan. Derefter får hver gæst en individuel skål usucha.
Til sidst følger haiken, hvor gæsterne får lov til at studere redskaberne nærmere – ofte kostbare antikviteter som teskålen, teskeen og tebeholderen. Dette udtrykker respekt for både værten og håndværket. Det er hovedgæsten der spørger værten om lov til at se redskaberne
Efter haiken pakkes alle redskaberne sammen og gæsterne forlader terummet i stilhed. Værten bukker ved døren og teceremonien er ovre.
Når alle redskaber er pakket væk, bukker værten ved døren. Gæsterne forlader te-rummet i stilhed. Ceremonien er afsluttet.
Se også
Chadōgu – redskaberne i teceremonien eller Påklædning og etikette i teceremonien for at forberede dig hvis du selv skal deltage i en chanoyu.
Læs også mere om selve rummet: Chashitsu – tehuset i teceremonien.