Intro
At opleve en japansk teceremoni er en af de mest autentiske måder at fordybe sig i Japans kulturarv på. Heldigvis findes der mange steder hvor både lokale og besøgende kan deltage – fra historiske tehuse i Kyoto til moderne kulturcentre i Tokyo.

Oplevelser i Kyoto
Kyoto betragtes som Japans kulturelle hjerte, og byen er et oplagt sted at opleve chanoyu. Flere templer tilbyder teaktiviteter, men ofte kun efter forudgående bestilling. Ved Kōdai-ji skal teoplevelsen bestilles pr. fax senest to dage før, den kræver mindst syv deltagere, og den foregår på japansk. I den historiske bydel Gion findes desuden tehuse hvor professionelle værter guider gæster gennem en kortere version af chanoyu.
Urasenke Konnichian (裏千家今日庵)
Hovedsædet for den største af de tre teskoler. Kun adgang for skolens elever.
Urasenke-teskolens museum – Chado Research Center – ligger lige ved siden af hovedsædet Konnichian. Her er skiftende udstillinger og en kopi af terummet Yūin. Museumsgæster kan få serveret matcha og wagashi. Teen betales ud over entréen, og gæster med reservation har fortrinsret.
Maikoya Kyoto Nishiki
Et populært tehus hvor du kan opleve en teceremoni iført en kimono. De har også en afdeling i Tokyo.
Camellia Flower Teahouse
SAKURA Japanese Culture Experience
Tilbyder forskellige typer af teceremonier, madlavningskurser mm.
Tea Ceremony KOTO
Yumeyakata Oike Bettei
En butik der udlejer kimonoer mm. De tilbyder en kort og en lang udgave af teceremonien som finder sted i et gammelt traditionelt byhus – machiya.

Oplevelser i Uji
Byen Uji, syd for Kyoto, er berømt for sin produktion af matcha af høj kvalitet. Her findes tehuse og kulturcentre hvor du kan deltage i ceremonier og samtidig lære om teens historie.
Taihōan tehus
Drevet af byen Uji og åbent for både turister og lokale. Her kan du opleve en teceremoni ledsaget af lokale wagashi (søde sager). På nogle dage, omkring fire gange om måneden, serveres sencha i stedet for matcha, og man kan også selv prøve at tilberede teen efter forudgående bestilling.
Oplevelser i Tokyo
Selv i den pulserende hovedstad findes der fredelige steder hvor du kan opleve chanoyu. Flere kulturcentre, haver og hoteller tilbyder ceremonier i autentiske omgivelser.
Happō-en
En klassisk japansk have med tehuset Mu-an. Fra fredag til mandag kan du uden reservation få serveret matcha og en sød sag ved borde og stole. Vil du se værten tilberede teen, skal det bestilles to uger før, og ud over deltagerprisen betales et betydeligt lokale- og arrangementsgebyr.
Maikoya Tokyo
Et moderne kulturhus der kombinerer teceremoni, kimono-udlejning og japansk kulturundervisning.
Shizu-kokoro
En teskole med licens fra Urasenke som tilbyder en introduktion til chadō på engelsk på cirka 90 minutter i et traditionelt terum. Værten tilbereder koicha som du får lov at smage, og bagefter tilbereder du selv en skål usucha. Her er ingen kimonoudlejning, så kom i behageligt tøj der er let at sidde i på tatami.
Andre steder i Japan
Osaka
Sakai Rishō no Mori – Sakai Plaza of Rikyu and Akiko
Et museum i Sen no Rikyūs hjemby om teceremoniens historie og om digteren Yosano Akiko der også stammede fra Sakai. Her kan du både få en uformel teservering ved borde og stole (ryūrei) og prøve en mere traditionel teoplevelse i terummet. Med stolene kan man deltage selv om man har svært ved at sidde på knæ.
Kanazawa
Kenrokuen-haven, en af Japans tre mest berømte landskabshaver, giver også mulighed for at opleve en teceremoni. Se mere på deres bookingside.
Nara
Jikō-in-templet i Yamatokōriyama syd for Nara by er et zentempel der er viet til teceremonien. Her kan du få serveret en skål matcha og en sød sag i historiske tempelomgivelser.
Gode råd til besøgende
- Påklædning: Vælg enkle og mørke farver. Undgå stærk parfume og store smykker. Sørg for rene strømper hvis du ikke bære tabi-sokker.
- Forberedelse: Kom til tiden, da ceremonien starter præcist og opleves bedst som en helhed. Spørg på forhånd om der en stol du kan sidde på hvis du har svært ved at sidde på knæ
- Deltagelse: Følg værtens anvisninger, vær rolig i dine bevægelser, og husk at bukke let som tak når du modtager teen. Spørg før du fotograferer
Hvorfor deltage i en chanoyu?
At deltage i en japansk teceremoni er mere end blot at smage matcha. Det er en mulighed for at opleve en tradition hvor æstetik, spiritualitet og gæstfrihed mødes. Uanset om det er en formel chaji i Kyoto eller en introduktion i et moderne kulturhus i Tokyo, giver chanoyu et unikt indblik i Japans sjæl og i den ro der ligger i kunsten at værdsætte øjeblikket.
Links til videre læsning
Udenlandske sider
- Tea Ceremony – introduktion til forløb, påklædning og etikette fra Japan-guide
- Japanese Tea Ceremony Etiquette for Guests – vejledning til gæster fra Uji kommune